Socialøkonomiske virksomheder er ikke oplagte E-business virksomheder

Så har jeg netop været til eksamen i mit specialeforberedende fag SF23. Resultatet var desværre ikke uden videre imponerende. Men det har til gengæld været en god anledning til at evaluere mit foreløbige design af specialet – både problemformulering, indhold, videnskabsteori, metode og forskellige definitioner af E-business. Som det ser ud nu er selve IT/E-business delen i specialet alt for svag. Det var også min formodning, da E-business og socialøkonomi ikke er nogen naturlig, oplagt kombination. De fleste socialøkonomiske cases i Danmark er fysisk funderede forretninger eller organisationer. Og der er ikke tradition for hverken internet- eller business-tænkning her. At en virksomhed har et website og et par online-aktiviteter gør ikke virksomheden til en E-business. Hvis man skal pege på “rendyrkede” E-business virksomheder, er det online virksomheder som Google, E-bay, Amazon mv – virksomheder, som er store, netop fordi de bygger på E-business principperne. Så nu må min udfordring være at finde ud af, om der er basis for, at jeg kan gå videre med emnet som speciale – jeg kunne for eksempel arbejde mere med business model innovation, E-business definitioner og bruge gode E-business cases, som ikke er tænkt socialøkonomisk, men som med fordel kunne blive det. Afsøgning af udenlandske cases er også en mulighed. For jeg tror på kombinationen – Internettet er med til at fremme demokratisering for mange grupper, så hvorfor ikke også være med til at løse sociale problemer gennem innovative metoder? Min officielle speciale-start-dato er 1. marts, men jeg går allerede nu i gang med at afsøge litteratur og læse hvad der er at læse. Og så vil jeg begynde at overveje en strategi for hvordan jeg vil kommunikere specialeprocessen ud – jeg starter med at gå på Twitter!