I fuld gang med empiri

7 Oct

På onsdag skal jeg interviewe Allan, der er Ørestad Gymnasiums rektor om digital læring, innovation og fremtidsperspektiver. Glæder mig, og er helt duperet over at han havde tid til mig og mit speciale – han er en af de mest efterspurgte folk i gymnasiesektoren og Ørestad bliver besøgt af mange internationale pga. visionerne og arkitekturen.

Men det kan jo være, at min vejleder Claus har haft en finger med i spillet – han underviser nemlig derude på Ørestad Gymnasium og har en af gymnasiets to iPad forsøgsklasser. Så inden interviewet får jeg en guidet rundtur, og det bliver spændende at gå op og ned af alle de flotte trapper!

Jeg er ved at få flere af mine interviewaftaler på plads.

Onsdag har jeg også et telefoninterview med Nicolaj, der investerer i iværksætter-virksomheder indenfor IT og bioteknologi  for at høre lidt nærmere omkring hvad en investor tænker, når han investerer i IT projekter – og i særledeshed, hvis det handler om digital læring.

Ugen efter igen har jeg så en aftale med Kasper, der er IT-didaktisk konsulent hos UCC, og som kan sige noget om, hvad der sker indenfor digital læring.

Så mangler jeg lige at interviewe en repræsentant fra et bogforlag der laver undervisningsbøger, der gør sig nogle tanker omkring digitaliseringen.

Og så mangler jeg endelig Jesper og Nanna, der er medstiftere af Meebook indenfor hhv. den pædagogiske/IT-didaktiske del og den tekniske del – herunder design og brugervenlighed.

Håber alle kan stille op relativt hurtigt, da det jo tager lidt tid at transskribere, og jeg skulle gerne være i gang med analysen senest ultimo oktober, så det ikke ender med, at jeg printer ud samme dag som jeg afleverer. Det ville jeg og mine nerver slet, slet ikke kunne holde til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: