Design thinkning som metode

13 Oct

Jeg bruger Alexander Osterwalders “The Business Model Generation” som framework i mit speciale. Bogen er akademisk, men sat kreativt op, så man får lyst til at læse den. Der tegnes og fortælles, opsættes faktabokse mv.

Derfor har det hele tiden været min idé, at det ikke kun er indholdet i mit speciale der skal formidles, men også formen. De fleste studerende gør det ikke; det er nok noget med, at det tager for meget tid.

Apropos tid. Jeg følger jo også faget Design of Business IT her sideløbende med at jeg skriver speciale. Jeg indrømmer gerne, at det trækker tænder ud at tage et fag sideløbende med specialet, men så må jeg til gengæld tænke over, hvordan jeg får nytte af den viden, jeg erhverver mig gennem faget, så det ikke helt er spildt. I faget har vi hørt meget om metoden Design Thinking, som er rimelig hot lige for tiden. Og vi har haft om prototyping de sidste par gange.

Nu er jeg ikke ligefrem typen, der sidder og leger med modellervoks, men jeg tænkte, at jeg lige kunne tegne og fortælle for at skabe overblik over mit speciale, inspireret af Osterwalders formidlingstilgang. Og det synes jeg så er lykkedes ganske fremragende. Jeg finder gennem tegningen og opstillingen af brikkerne ud af, hvad der mangler, hvad der kan skæres fra og tilføjes. Billedet forestiller et A4 ark som jeg har skåret ud i små bidder og nøjsommeligt tegnet på.

Hvis man prøver at arbejde med Design Thinking som metode, finder man ud af, at den kreative tilgang kan fremprovokere nye idéer og tanker gennem fornemmelser, tvivl, ledetråde, metaforer mv. Mit speciale er pragmatisk, min videnskabelige tilgang er phronesis (practical wisdom, Flyvbjerg: 2005) og min slutningsform er abduktiv.

Den klogeste mand, der kan sige noget om denne tilgang er Charles Sanders Peirce, som en amerikansk filosof, pragmatiker og semiotiker, der har arbejdet meget med tegnteori. Det han har lavet er meget abstrakt (og jeg håber virkelig ikke, jeg bliver spurgt til eksamen), men jeg tænker, at tegnteorien også er udtryk for, at man kan kommunikere videnskab på flere forskellige planer. Ikke kun gennem ord, men også symboler, og derigennem opdage nye, ukendte sammenhænge. Det er abduktion, og når man skal arbejde med innovation, er det den abduktive tænkning, man tager i brug.

Så nu har jeg en masse fine små papirbidder. Jeg vil helt sikkert gemme dem og flytte rundt på dem, hvis jeg mangler inspiration. Og mangler jeg overspringshandlinger, kan jeg skaffe farveblyanter og gøre dem pænere. F.eks. kan jeg lave små gyldne stjerner, der symboliserer værdi, og placere dem rundt omkring – og det hele kan bruges til at formidle specialet grafisk. Og så kunne det være, jeg kunne bruge metoden i mit videre arbejdsliv. Nu har jeg jo arbejdet som journalist nogle år, og det er præcis den tilgang, jeg altid har brugt – bare uden at sætte ord på det eller at tegne processen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: