Virksomhedernes økosystem

25 Nov

I mit speciale kommer jeg blandt andet ind på virksomhedens økosystemer. Det er meget interessant, synes jeg. For det er det, der er virkeligheden mange steder.

I løbet af de senere år har der været øget fokus i management litteraturen omkring virksomhedens økosystemer, idet Internettet har sat en boost bag begrebet. I den digitale økonomi er det traditionelle syn på virksomheder, der konkurrerer som individuelle enheder, udfordret af synet på virksomheder som business økosystemer, der indbyrdes samarbejder og konkurrerer.

Der er mange virksomheder, som falder udenfor definitionen af Porters traditionelle værdikæde af leverandører og distributører, der direkte bidrager til at producere og afsætte et produkt.

Værdikæden blev introduceret af Michael S. Porter i 1985, og som er alfa & omega i business. Men der er en del kritik af, at værdikæden kun tænker i input og output. Værdi er defineret som kapital værdi. Og Porter har ikke kundefokus. Kunderne skal jo bare købe produktet, og så er den sag ude af verden.

Osterwalder gjorde mig netop på Twitter opmærksom på denne artikel fra Forbes med kritik af Porter-tankegangen.

Vi kan se, at mange virksomheder skal i gang med at innovere deres forretningsmodeller, fordi alting har ændret sig. Kunderne har fået meget større magt. Kunderne kan skabe netværkseffekter, der ligger ud over den enkelte virksomheds rækkevidde.

Idéen med økosystem-analogien er, at de disruptive forandringer i erhvervslivet har klare paralleller til biologien.

Biologen Stephen Jay Gould har observeret, at naturlige økosystemer nogle gange kollapser, såfremt miljøforholdene ændrer sig for radikalt. Dominante racer mister deres lederskab, og nye økosystemer etablerer helt naturligt sig selv. (Moore 1993)

Der er klare paralleller mellem biologien og virksomhederne. Tag bare musikindustrien. Mediebranchen. De fysiske boghandlere. Og så videre.

Et virksomheds økosystem er et netværk af leverandører, distributører, outsourcede virksomheder, producere af produkter/services, teknologileverandører og repræsentanter fra andre virksomheder.

Som individuelle arter i et økosystem, deler alle medlemmerne den styrke, der ligger i netværket, uanset den enkeltes egen styrke. For at økosystemet skal fungere optimalt, er det vigtigt at alle domæner er sunde. Svaghed i et domæne kan påvirke resten af økosystemet. Netværkseffekt er en vigtig del af økosystemerne.

Virksomheder har forskellige roller i økosystemet. For eksempel kan virksomheden være en af de nichespillere, der udgør hovedparten af de fleste økosystemer, eller om virksomheden er en af de få hubs, der samler økosystemet – eller også kan virksomheden dominere hele økosystemet. (Iansiti & Levien 2004)

En artikel fra Computerworld fremhæver Apples App Store som et godt eksempel på, hvordan små virksomheder kan stå på skuldrene af større selskaber, når der skal innoveres. I et økosystem bliver disse små virksomheder kaldt nichespillere og Apple er en keystone, der styrer sit eget økosystem.

Sådan kan en virksomhed se på sin strategi og business model – hvordan virksomheden er placeret i hele økosystemet, og hvilken strategi der er bedst at navigere efter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: