Archive | E-business RSS feed for this section

Virksomhedernes økosystem

25 Nov

I mit speciale kommer jeg blandt andet ind på virksomhedens økosystemer. Det er meget interessant, synes jeg. For det er det, der er virkeligheden mange steder.

I løbet af de senere år har der været øget fokus i management litteraturen omkring virksomhedens økosystemer, idet Internettet har sat en boost bag begrebet. I den digitale økonomi er det traditionelle syn på virksomheder, der konkurrerer som individuelle enheder, udfordret af synet på virksomheder som business økosystemer, der indbyrdes samarbejder og konkurrerer.

Der er mange virksomheder, som falder udenfor definitionen af Porters traditionelle værdikæde af leverandører og distributører, der direkte bidrager til at producere og afsætte et produkt.

Værdikæden blev introduceret af Michael S. Porter i 1985, og som er alfa & omega i business. Men der er en del kritik af, at værdikæden kun tænker i input og output. Værdi er defineret som kapital værdi. Og Porter har ikke kundefokus. Kunderne skal jo bare købe produktet, og så er den sag ude af verden.

Osterwalder gjorde mig netop på Twitter opmærksom på denne artikel fra Forbes med kritik af Porter-tankegangen.

Vi kan se, at mange virksomheder skal i gang med at innovere deres forretningsmodeller, fordi alting har ændret sig. Kunderne har fået meget større magt. Kunderne kan skabe netværkseffekter, der ligger ud over den enkelte virksomheds rækkevidde.

Idéen med økosystem-analogien er, at de disruptive forandringer i erhvervslivet har klare paralleller til biologien.

Biologen Stephen Jay Gould har observeret, at naturlige økosystemer nogle gange kollapser, såfremt miljøforholdene ændrer sig for radikalt. Dominante racer mister deres lederskab, og nye økosystemer etablerer helt naturligt sig selv. (Moore 1993)

Der er klare paralleller mellem biologien og virksomhederne. Tag bare musikindustrien. Mediebranchen. De fysiske boghandlere. Og så videre.

Et virksomheds økosystem er et netværk af leverandører, distributører, outsourcede virksomheder, producere af produkter/services, teknologileverandører og repræsentanter fra andre virksomheder.

Som individuelle arter i et økosystem, deler alle medlemmerne den styrke, der ligger i netværket, uanset den enkeltes egen styrke. For at økosystemet skal fungere optimalt, er det vigtigt at alle domæner er sunde. Svaghed i et domæne kan påvirke resten af økosystemet. Netværkseffekt er en vigtig del af økosystemerne.

Virksomheder har forskellige roller i økosystemet. For eksempel kan virksomheden være en af de nichespillere, der udgør hovedparten af de fleste økosystemer, eller om virksomheden er en af de få hubs, der samler økosystemet – eller også kan virksomheden dominere hele økosystemet. (Iansiti & Levien 2004)

En artikel fra Computerworld fremhæver Apples App Store som et godt eksempel på, hvordan små virksomheder kan stå på skuldrene af større selskaber, når der skal innoveres. I et økosystem bliver disse små virksomheder kaldt nichespillere og Apple er en keystone, der styrer sit eget økosystem.

Sådan kan en virksomhed se på sin strategi og business model – hvordan virksomheden er placeret i hele økosystemet, og hvilken strategi der er bedst at navigere efter.

The Business Model Environment

17 Nov

I dag har jeg kigget al min analyse gennem.

Det var meget godt at få sat det helt overordnede perspektiv på, og her har jeg benyttet mig af Alexander Osterwalders procesmodel “The Business Model Environment”, som er en strategisk analyse af hele økosystemet omkring en virksomhed. Markedssegmenter, ønsker, problemer, konkurrenter, interessenter, leverandører, teknologiske trends, samfundsmæssige trends, juridiske trends, socioøkonomiske forhold mv.

Sakset fra Osterwalders Flickr

Jeg synes “The Business Model Environment” er en ganske udmærket model, idet den kan matches med “The Business Model Canvas”, som snarere er en hurtigere “elevatortale” omkring virksomheden og som fremgår skarpest, når man har sørget for at få beskrevet omgivelserne med. Og hvis man lyster, kan det hele kobles til mere (ny)klassiske modeller som f.eks. SWOT, Blue Ocean Strategy mv. Og det bedste ved det hele er, at man får værktøjer til at strukturere sit ganske omfattende materiale til noget meget mere overskueligt.

Jeg har interviewet virksomhed, kunder, brugere og leverandører. Set i retrospektiv kunne jeg nok godt have brugt et interview med en interessent – f.eks. Undervisningsministeriet, som er meget interesserede i en effektiv og ordentlig digitalisering af uddannelsessektoren, nu hvor de har lagt millioner i det – men det kan jeg jo desværre ikke nå.

Det hele er helt utrolig spændende, og jeg satser på at blive færdig med 1. udkast til analysen i morgen aften.

Derefter kaster jeg mig over teori om to-sidede markedsmodeller og open service innovation – og lidt mere viden om hvordan private virksomheder samarbejder med offentlige instanser.

Der er ingen tvivl om at mit speciale er pragmatisk – og at jeg får et meget godt indblik i, hvorfor nogle offentlige IT-satsninger fungerer og andre ikke gør, gennem business model perspektivet og baggrundserfaringer med uddannelsessektorens digitaliseringshistorie.

Trykte mediers støtte forsvinder måske

22 Oct

“Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os”, udtaler kulturministeren til Ugebladet Mandag Morgen.

I denne uge indledes forhandlingerne om fremtidens støtte til de trykte medier. Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier.

Det formidler artiklen Hvad kommer efter dagbladene?

Dagbladenes krise var grunden til, at jeg i 2009 gik fra journalistik og over til E-business. Mange forskere er sat på mediebranchens krise.

Ingen har endnu noget svar. Og det lader til at mediebranchen stadig, efter lang tids famlen, ikke kan finde noget solidt fodfæste.

Mit speciale handler ikke om dagbladene, men det er den samme udvikling, der ses i alle industrier. Kunne man mon forestille sig at det allersidste bladtilskud kunne bruges som en sats – mod at vende skuden?

Eller skal vi læne os tilbage og vente på de helt nye spillere – som f.eks. Spotify for musikbranchen og Netflix for tv? Hvad kan man gøre for at løsningen forbliver dansk?

Digitalisering, disruptive teknologier og det, der for alvor rykker

12 Oct

Det er dejligt, at specialet for alvor er på skinner. Jeg checkede ind på IT universitetet i går – til en omgang speciale bootcamp torsdag, fredag, lørdag og søndag. Skønt at få lov til at arbejde gennem!

Jeg har foretaget 2 interviews denne uge. Det ene interview med Allan Kjær Sørensen, rektor på Ørestad Gymnasium. Inden da fik jeg en rundtur af Claus, der ikke blot er min bi-vejleder, men også underviser i Multimedier på OEG.

Ørestad Gymnasium er Danmarks første digitale gymnasium. Alle lærere og personalet har arbejdet mod digitaliseringen i flere år. 2012 er året hvor det er lykkedes. Gymnasiet har stadig en bogkælder, og der er stadig samarbejde med forlagene. Nu har gymnasiet stillet krav om at stort alt undervisningsmaterialet skal være digitalt – og jeg skal så undersøge, hvordan det forholder sig for forlagenes vedkommende. Det virkelig interessante er gymnasiets digitale bogkælder – som ligger oppe i skyen. Sammen med alt indholdet fra Google Apps, som er det delingsværktøj, som de bruger lige nu. Det er ikke perfekt, men det fungerer. Og Allan er mere end klar på at eksperimentere med de nye former.

Han sagde også noget, som er almen dannelse på E-business herude på ITU:

IT er ikke noget, som en isoleret IT-afdeling skal afgøre. IT er en ledelsesbeslutning, da IT er meget tæt forbundet med performance, værdier og strategi. Meget interessant – for det er jo nok ikke noget, der er slået gennem mange steder i erhvervslivet. Se fx Rokokopostens ironiseren her.

Alt ovenstående bekræfter mig i, at der sker rigtig mange ting indenfor digital læring. Der er mange tanker og overvejelser, og alle er i gang med at se på, hvordan fremtiden ser ud – også lærernes uddannelseskonstruktion er under overvejelse. Som jeg ser det, er det ikke så meget hardware (computere og tablets) der ikke er i orden. “Problemet” ligger snarere hos software og administrationssystemer som fx Learning Management Systems, som er ERP-systemernes didaktiske “fætter”, hvis jeg selv skal formulere det med mine egne ord. Alle IT systemerne skal kunne “snakke” sammen, være brugervenligt, fleksibelt og passe til formålet. Og indholdet skal matche. Og der er tilsyneladende ingen, der har fundet de vises sten endnu.

Jeg har også interviewet Nicolaj Nielsen, der er investor indenfor IT og biotech. Han var knap så begejstret – for som jeg opfattede det, har han endnu ikke set noget, der kunne byde på den helt rigtige wow-faktor. Jeg nævnte en række IT-startups for ham, men der var ikke noget, der rykkede for hans vedkommende. Det er jo også fint, for der skal flere vinkler på sagen (gammel journalist-lærdom) men jeg vil alligevel overveje, om jeg kunne finde flere investorer at perspektivere med. Og så har han alligevel ret – grunden til hans manglende begejstring er, tror jeg, at hele området stadig er under transformation, og han er ikke så meget inde i området – det var jeg heller ikke, da jeg startede. Der er endnu ikke nogen, der har fundet det, som for alvor rykker.

Og det er jo så her, at min casevirksomhed, Meebook, kommer ind i billedet, som et bud på potentialet, hvad der kunne være. Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar til at skrive baggrunden for specialet – med alle de oplysninger, jeg er nået frem til, og så skal jeg i gang med kernen i selve specialet: Det forretningsmæssige aspekt.

Jeg skal se på Meebooks business model, og hvordan de gennem business model innovation kan være med til at skabe disruptive forandringer i hele økosystemet indenfor læring, læringsmaterialer, IT-platforme, virksomheder og uddannelsessystemet, så wow-faktoren kan ses.

Salg af e-bøger boomer

6 Oct

Gennem denne artikel fandt jeg dette billede, sakset herfra og med den oprindelige kilde her – en keynote fra september 2012, der viser, hvor eksplosivt salget af e-bøger hos Amazon er foregået. Jeg synes det er temmelig interessant, for det kan være med til at indikere hvor vi er på vej hen.

Jeg har researchet rundt omkring på nettet, og det er ganske tydeligt at se, at hele læringsbranchen (skoler og lærere) er på jagt efter nye metoder, der fungerer sammen med digitaliseringen. Er analogt bedre end digitalt? Eller omvendt? Eller er løsningen en hybrid? Hvad skal man vælge imellem? Hvordan deler man filer mest effektivt?

Forvirringen er temmelig omfattende. Der er flere spørgsmål end svar.

Og hvordan håndterer leverandørerne af undervisningsmaterialer (bl.a. de danske forlag) digitaliseringen i form af e-bøger? Spørgsmålet er hvordan det digitale fungerer i forhold til det analoge, det klassisk papirbaserede. Hvilke fordele og ulemper er der?

Hvor bevæger pengene sig hen? Bliver det musikbranchen, telebranchen og mediebranchen om igen? Og hvordan er det for forbrugeren i sidste ende – er det ham, eller hende, der får alle fordelene?

Der er rigtig mange spørgsmål. Ingen er kommet med svaret endnu. Hverken dem der udbyder materialer eller dem, der forbruger materialer. Om man så er offentlig kunde (en skole) eller privatperson.

Dette speciales fokus er på udbydersiden – altså virksomheder, der leverer til undervisningsbranchen. Eller virksomheder, der leverer til det offentlige. B2G hedder det. Jeg tænker, at udbyderne har en vigtig rolle at spille i forhold til at definere fremtiden. Derfor er mit fokus virksomhederne – ikke mindst fordi jeg læser E-business. Jeg er også nødt til at holde fokus, for ellers kan man meget let drukne i informationsstrømmen.

Personligt, altså som den enkelte forbruger i det store billede, har jeg ret meget af min specialelitteratur på min iPad. Men jeg er også studerende på IT Universitetet. Så jeg burde af natur være mere fremme i skoene end den gængse forbruger. Jeg har som specialestuderende ingen lærer, der vælger materiale til mig. Så jeg kan sige, hvad der passer mig. Jeg har valgt e-materialer, fordi det er nemt og hurtigt at få fat i de nyeste materialer fra udlandet. Ulempen er helt klart fraværet af følelsen af at kunne overtegne mit materiale med tuscher og kuglepenne. Der er kun en lille prisforskel i forhold til papirbøger, men jeg har ikke tid til at vente på dem. Men det er vigtigere for mig at være opdateret på det nyeste. Informationer bliver i dag meget hurtigt forældede.

Og sådan kunne man diskutere frem og tilbage. Men det er i hvert fald interessant at se, hvor vildt salget på e-bøger er steget hos Amazon. Der er ingen tvivl om, at der er ved at ske noget.

That is E-business!

14 Sep

Dette her indlæg er oprindeligt skrevet til min private blog, men er også relevant for specialet:

I dag har jeg simpelthen siddet og stornydt at få lov til at sidde på min flade r… mens efterårsvejret har raset udenfor og jeg har kunnet drikke kaffe og stikke snablen dybt ned i specialet.

Jo mere jeg arbejder med mit speciale, jo mere finder jeg ud af, hvor meget jeg interesserer mig for IT iværksætteri og enterpreneurship – lysten til at forandre verden og gøre dagligdagen lettere på måder, vi end ikke havde drømt om for bare fem år siden.

Så her ved slutningen af min uddannelse kan jeg se de fantastiske perspektiver i at være Cand. IT i -business. Lad mig fortælle.

Jeg glemmer ikke den dag engang i 1987, hvor min bedste ven Thomas og jeg sad i skolen og klippede små maskiner ud af papir, som kunne vise TV, små mobile enheder – vi fantaserede endda om at eje armbåndsure, der kunne vise film, så vi kunne slippe for den kedelige klasseundervisning.

Det hele er nu en realitet. Behøver jeg så lige at sige, at revolutionen kom med noget, der starter med i… I har allerede gættet det, og vi kunne se det komme dengang i 1987. I dag er alle iDimserne en realitet, og det, at man har en fjerner i lommestørrelse er ikke længere en abstrakt fremtidsvision.

Og i dag har vi meget mere!

Nu er det ikke ualmindeligt, at knægte (hm, hvor bliver pigerne egentlig af?) der ikke engang var født i 1987 i dag har rullet virksomheder ud, der tager hånd om alle mulige og umulige dagligdagsbehov.

Fantastisk at sidde midt i paradigmeskiftet og se det hele ske fra første parket.

Jeg har selv kendskab til masser af problemer, der endnu ikke er løst – og har da også taget et par små initiativer, mens jeg rigtig studerer fænomenet i behørig afstand og nyder at nogle af mine genvordigheder som døv er fjernet – fx har jeg i dag knævret løs i telefon med en investor (specialeinterview) via videotolkning der er realiseret gennem en danskstiftet tjeneste.

Det bliver spændende at se den endelige form af mit speciale. Jeg kan forsvare den manglende præcisering med, at jeg arbejder abduktivt og derfor udforsker potentialet frem for det, der er, eller det, der var. Ligesom Thomas og jeg gjorde dengang i 1987 og som Steve Jobs og co. realiserede små 21 år efter.

Alle medierne taler om at “X virksomhed vil revolutionere den måde, vi “arbejder/socialiserer/lærer/bestiller taxa/pizza/whatever på” og det er denne tankegang jeg gerne vil dykke ned i med Meebook som dansk case.

I morgen har jeg planlagt at tage til Iværk & Vækst messen og få en masse up to date inspiration fra de mest visionære danskere.

Glæder mig!

Socialøkonomiske virksomheder er ikke oplagte E-business virksomheder

16 Jan

Så har jeg netop været til eksamen i mit specialeforberedende fag SF23. Resultatet var desværre ikke uden videre imponerende. Men det har til gengæld været en god anledning til at evaluere mit foreløbige design af specialet – både problemformulering, indhold, videnskabsteori, metode og forskellige definitioner af E-business. Som det ser ud nu er selve IT/E-business delen i specialet alt for svag. Det var også min formodning, da E-business og socialøkonomi ikke er nogen naturlig, oplagt kombination. De fleste socialøkonomiske cases i Danmark er fysisk funderede forretninger eller organisationer. Og der er ikke tradition for hverken internet- eller business-tænkning her. At en virksomhed har et website og et par online-aktiviteter gør ikke virksomheden til en E-business. Hvis man skal pege på “rendyrkede” E-business virksomheder, er det online virksomheder som Google, E-bay, Amazon mv – virksomheder, som er store, netop fordi de bygger på E-business principperne. Så nu må min udfordring være at finde ud af, om der er basis for, at jeg kan gå videre med emnet som speciale – jeg kunne for eksempel arbejde mere med business model innovation, E-business definitioner og bruge gode E-business cases, som ikke er tænkt socialøkonomisk, men som med fordel kunne blive det. Afsøgning af udenlandske cases er også en mulighed. For jeg tror på kombinationen – Internettet er med til at fremme demokratisering for mange grupper, så hvorfor ikke også være med til at løse sociale problemer gennem innovative metoder? Min officielle speciale-start-dato er 1. marts, men jeg går allerede nu i gang med at afsøge litteratur og læse hvad der er at læse. Og så vil jeg begynde at overveje en strategi for hvordan jeg vil kommunikere specialeprocessen ud – jeg starter med at gå på Twitter!