Arkiv | Empiriindsamling RSS feed for this section

The Business Model Environment

17 nov

I dag har jeg kigget al min analyse gennem.

Det var meget godt at få sat det helt overordnede perspektiv på, og her har jeg benyttet mig af Alexander Osterwalders procesmodel “The Business Model Environment”, som er en strategisk analyse af hele økosystemet omkring en virksomhed. Markedssegmenter, ønsker, problemer, konkurrenter, interessenter, leverandører, teknologiske trends, samfundsmæssige trends, juridiske trends, socioøkonomiske forhold mv.

Sakset fra Osterwalders Flickr

Jeg synes “The Business Model Environment” er en ganske udmærket model, idet den kan matches med “The Business Model Canvas”, som snarere er en hurtigere “elevatortale” omkring virksomheden og som fremgår skarpest, når man har sørget for at få beskrevet omgivelserne med. Og hvis man lyster, kan det hele kobles til mere (ny)klassiske modeller som f.eks. SWOT, Blue Ocean Strategy mv. Og det bedste ved det hele er, at man får værktøjer til at strukturere sit ganske omfattende materiale til noget meget mere overskueligt.

Jeg har interviewet virksomhed, kunder, brugere og leverandører. Set i retrospektiv kunne jeg nok godt have brugt et interview med en interessent – f.eks. Undervisningsministeriet, som er meget interesserede i en effektiv og ordentlig digitalisering af uddannelsessektoren, nu hvor de har lagt millioner i det – men det kan jeg jo desværre ikke nå.

Det hele er helt utrolig spændende, og jeg satser på at blive færdig med 1. udkast til analysen i morgen aften.

Derefter kaster jeg mig over teori om to-sidede markedsmodeller og open service innovation – og lidt mere viden om hvordan private virksomheder samarbejder med offentlige instanser.

Der er ingen tvivl om at mit speciale er pragmatisk – og at jeg får et meget godt indblik i, hvorfor nogle offentlige IT-satsninger fungerer og andre ikke gør, gennem business model perspektivet og baggrundserfaringer med uddannelsessektorens digitaliseringshistorie.

Reklamer

Alt empiri på plads

14 nov

I dag foretog jeg det sidste officielle specialeinterview med Søren fra Meebook, som hele vejen gennem, til trods for sin travlhed, ganske venligt og beredvilligt har stået til rådighed for mine mange, mange spørgsmål.

Specialet ville slet ikke være det samme uden ham. Men nu er han også uddannet fra ITU, så måske ITU’ere hjælper hinanden?

Nu har jeg i alt 6 interessenter. Eller aktører i det, som jeg kalder økosystemet rundt omkring Meebook: Indholdsleverandører, brugere, beslutningstagere, lærings/IT-eksperter og investorer. Jeg tror jeg har noget, der ligner 80 siders transskribering fra mine interviews, og der er bare så meget godt stof at arbejde med. Jeg har fået de fleste perspektiver med.

Jeg er helt klar fortaler for kvalitative data – med et speciale kan man alligevel ikke få nogen repræsentativ undersøgelse ud af at rundsende spørgeskema til 200 unge på ens egen alder, der har cirka samme verdensyn som en selv. Så hellere udvælge nogle repræsentative interessenter med noget på hjerte og fagligheden i orden. Og de her mennesker i undervisningssektoren brænder for det de laver – det er der ingen tvivl om.

Meebook som case illustrerer virkelig moderne business tænkning som jeg ser det. I dag præsenterede jeg mit speciale for Søren, og det var dejligt at få bekræftet, at jeg er på rette spor. Jeg viste ham, hvordan jeg havde destilleret Meebook ned i en Business Model Canvas, og han kunne straks genkende canvassen, fordi de havde fået en konsulent til at lave noget lignende.

Jeg fortalte også om min opdeling mellem nye iværksættervirksomheder, som forstår Internettet, og kommer ind på et marked og ændrer det – ligesom der også er etablerede virksomheder, der bliver nødt til at gentænke deres forretningsmodeller ind i den digitale økonomi,

Nu hvor jeg er færdig med al empirien, handler det kun om een ting: At komme i mål. Så de næste dage skal jeg arbejde rigtig meget med analysedelen. Her får jeg rigtig god nytte af Alexander Osterwalder, og det her bliver den spændende del!

Teori på plads – forretningsmodeller i den digitale økonomi

4 nov

Nu begynder det at gå rigtig stærkt med mit speciale. Jeg afleverer om lidt under en måned, den 3. november, så nu handler det om at komme i mål. Det er en rigtig dejlig fase af specialet. Jeg har læst rigtig meget, faktisk meget mere end det man lige umiddelbart kan ane i litteraturlisten.

Jeg har gemt alle mine websites i Podio, så jeg kan finde dem frem igen, når jeg går i gang med den endelige litteraturliste. Og så kan jeg bruge det fremover – for mit speciale er pragmatisk, altså praktisk orienteret, så jeg håber, at den viden, jeg får indsamlet, kan anvendes i praksis – af mig selv som fagperson, af undervisningssektoren, af forlagene – som input til fremtidige handlingsplaner.

Faktisk er det hele interessant, hvis man er interesseret i det, der hedder ecosystem management. I udlandet er man begyndt at ansætte ecosystem managers – folk, der holder øje med deres virksomheds business ecosystems og igangsætter nødvendige initiativer.

Jeg har været temmelig forvirret omkring e-læring og undervisningssektoren. Men forvirringen er også rimelig stor i den sektor, ligesom det er gældende med andre sektorer som forlagsbranchen og telebranchen blandt andre.

Jeg er til gengæld blevet meget klar på den teoretiske del, der ser det hele fra oven, fra “the big picture” og faktisk kommer med nogle fornuftige svar på uløste problemer. Fælles for alle mine teoretikere er, at de tænker i den digitale økonomi og altså ikke i industrielle økonomi. Jeg bruger som tidligere skrevet Alexander Osterwalders the Business Model Generation som rammeværktøj til analysen af min case og hele økosystemet rundt omkring.

Osterwalder har selv researchet meget bredt rundt omkring, og han har peget på mange af de supplerende teorier. The Business Model Generations styrke er, at modellen er fleksibel, kommer rundt omkring og kan tilpasses de strømninger der uundgåeligt opstår – og det går jo stærkt med internettet. Jeg bruger Henry Chesbroughs “Open Service Innovation” (2010) og sætter det op sammen med business model begrebet – eller de handlinger, der bliver beskrevet.

Tanken bag Chesbroughs seneste bog at virksomhederne skal begynde at tænke mere i services end i produkter. Den industrielle revolution for 100 år gjorde det meget nemmere at producere, og det er den proces, man har forfinet i dag blandt andet med tak til Frederick Taylor og Henry Ford, der har pioneret samlebåndsarbejdet og masseproduktionen og så Michael S. Porters værdikæde, der er meget fokuseret på hvordan virksomheder kommer frem til slutproduktet. Med stort P. Derfor er det i dag nemt at kopiere andre. Alle bruger samme tankegang og samme metoder.

Konsekvenserne ser vi i stor stil overalt.

Det er det, som paradigmen Open Innovation går ind og ser på. Hvordan virksomheder gennem at åbne op kan skabe stærke fordele for virksomheden. Det handler om at samle internettets samlede intelligens og skabe win-win situationer for alle i stedet for at begræde at virksomhedens business modeller er forældede.

Det er forældede business modeller, der er skyld i at der er krise mange steder.

Jeg kommer også gennem begreber som the commodity trap, business model inertia, tacit knowledge, disruptive technologies, standards og så alt det åbne: Co-creation, openness inside-out og openness outside-in, der påvirker økonomiske begreber som economies of scope (one-stop-shop tanken; sælg mange ting under eet tag) og economies of scale (perfektionér en ting og sælg så i uendelige versioner uden tab). Og så er der unbundling, freemium og the Long Tail – og hvordan man skaber “happy followers”.

Umiddelbart lyder det som alle de her internet-økonomiske begreber slet ikke hænger sammen med digitaliseringen i undervisningssektoren og det, jeg engang kaldte for e-læring. Men det er så lige netop det, mit speciale går ind og ser på.

Jeg kobler undervisningssektorens problemer sammen med løsninger man ser i forretningsverdenen. Jeg har en fornemmelse af, at undervisningssektoren mest er funderet i pædagogikken, til dels også lidt det tekniske – men at forretningsforståelsen mangler, og det er derfor, at mange af indholdsleverandørerne har svært ved at finde deres ben i de nye muligheder.

Og sådan gælder det også i rigtig mange andre brancher.

Så det er her jeg er nu. Snart går jeg for alvor i gang med analysen.

Teori og empiri ved at være der

22 okt

Der er sket enorme fremskridt i specialet den seneste uge.

Nu har jeg omkring 80 siders empiri i form af kvalitative interviews og så har jeg også noget der ligner 80 siders læsenoter. Jeg har læst og læst. Mange bøger, artikler og websites.

Jeg har interviewet min casevirksomhed over flere omgange, en rektor og en investor. Jeg har aftaler med en it-didaktisk vejleder og et par forlag.

Jeg har været rundt omkring emnerne læring, e-læring, blended learning, den offentlige sektor, business models, innovation, netværksgenerationen, collaboration, communities of practice og flere løse underemner.

Nu har jeg endelig fået afgrænset min teori til pragmatisme, abduktion (Charles Sanders Peirce), business models (Alexander Osterwalder), open innovation (Henry Chesbrough og Prahalad & Krishnan), og netværksgenerationen (Don Tapscott).

Jeg har læst så meget om hvordan netværksteorien lærer og arbejder. Det er interessant, da jeg selv hører til den generation, så sideløbende ser jeg på min egen udviklingsproces.

Nu er jeg i gang med forretningsdelen. For mit speciale skal ikke kun redegøre, men komme med nogle anvendelige guidelines med udgangspunkt i business model frameworket.

Jeg glæder mig til at dele mine indsigter her på bloggen.

Design thinkning som metode

13 okt

Jeg bruger Alexander Osterwalders “The Business Model Generation” som framework i mit speciale. Bogen er akademisk, men sat kreativt op, så man får lyst til at læse den. Der tegnes og fortælles, opsættes faktabokse mv.

Derfor har det hele tiden været min idé, at det ikke kun er indholdet i mit speciale der skal formidles, men også formen. De fleste studerende gør det ikke; det er nok noget med, at det tager for meget tid.

Apropos tid. Jeg følger jo også faget Design of Business IT her sideløbende med at jeg skriver speciale. Jeg indrømmer gerne, at det trækker tænder ud at tage et fag sideløbende med specialet, men så må jeg til gengæld tænke over, hvordan jeg får nytte af den viden, jeg erhverver mig gennem faget, så det ikke helt er spildt. I faget har vi hørt meget om metoden Design Thinking, som er rimelig hot lige for tiden. Og vi har haft om prototyping de sidste par gange.

Nu er jeg ikke ligefrem typen, der sidder og leger med modellervoks, men jeg tænkte, at jeg lige kunne tegne og fortælle for at skabe overblik over mit speciale, inspireret af Osterwalders formidlingstilgang. Og det synes jeg så er lykkedes ganske fremragende. Jeg finder gennem tegningen og opstillingen af brikkerne ud af, hvad der mangler, hvad der kan skæres fra og tilføjes. Billedet forestiller et A4 ark som jeg har skåret ud i små bidder og nøjsommeligt tegnet på.

Hvis man prøver at arbejde med Design Thinking som metode, finder man ud af, at den kreative tilgang kan fremprovokere nye idéer og tanker gennem fornemmelser, tvivl, ledetråde, metaforer mv. Mit speciale er pragmatisk, min videnskabelige tilgang er phronesis (practical wisdom, Flyvbjerg: 2005) og min slutningsform er abduktiv.

Den klogeste mand, der kan sige noget om denne tilgang er Charles Sanders Peirce, som en amerikansk filosof, pragmatiker og semiotiker, der har arbejdet meget med tegnteori. Det han har lavet er meget abstrakt (og jeg håber virkelig ikke, jeg bliver spurgt til eksamen), men jeg tænker, at tegnteorien også er udtryk for, at man kan kommunikere videnskab på flere forskellige planer. Ikke kun gennem ord, men også symboler, og derigennem opdage nye, ukendte sammenhænge. Det er abduktion, og når man skal arbejde med innovation, er det den abduktive tænkning, man tager i brug.

Så nu har jeg en masse fine små papirbidder. Jeg vil helt sikkert gemme dem og flytte rundt på dem, hvis jeg mangler inspiration. Og mangler jeg overspringshandlinger, kan jeg skaffe farveblyanter og gøre dem pænere. F.eks. kan jeg lave små gyldne stjerner, der symboliserer værdi, og placere dem rundt omkring – og det hele kan bruges til at formidle specialet grafisk. Og så kunne det være, jeg kunne bruge metoden i mit videre arbejdsliv. Nu har jeg jo arbejdet som journalist nogle år, og det er præcis den tilgang, jeg altid har brugt – bare uden at sætte ord på det eller at tegne processen.

Digitalisering, disruptive teknologier og det, der for alvor rykker

12 okt

Det er dejligt, at specialet for alvor er på skinner. Jeg checkede ind på IT universitetet i går – til en omgang speciale bootcamp torsdag, fredag, lørdag og søndag. Skønt at få lov til at arbejde gennem!

Jeg har foretaget 2 interviews denne uge. Det ene interview med Allan Kjær Sørensen, rektor på Ørestad Gymnasium. Inden da fik jeg en rundtur af Claus, der ikke blot er min bi-vejleder, men også underviser i Multimedier på OEG.

Ørestad Gymnasium er Danmarks første digitale gymnasium. Alle lærere og personalet har arbejdet mod digitaliseringen i flere år. 2012 er året hvor det er lykkedes. Gymnasiet har stadig en bogkælder, og der er stadig samarbejde med forlagene. Nu har gymnasiet stillet krav om at stort alt undervisningsmaterialet skal være digitalt – og jeg skal så undersøge, hvordan det forholder sig for forlagenes vedkommende. Det virkelig interessante er gymnasiets digitale bogkælder – som ligger oppe i skyen. Sammen med alt indholdet fra Google Apps, som er det delingsværktøj, som de bruger lige nu. Det er ikke perfekt, men det fungerer. Og Allan er mere end klar på at eksperimentere med de nye former.

Han sagde også noget, som er almen dannelse på E-business herude på ITU:

IT er ikke noget, som en isoleret IT-afdeling skal afgøre. IT er en ledelsesbeslutning, da IT er meget tæt forbundet med performance, værdier og strategi. Meget interessant – for det er jo nok ikke noget, der er slået gennem mange steder i erhvervslivet. Se fx Rokokopostens ironiseren her.

Alt ovenstående bekræfter mig i, at der sker rigtig mange ting indenfor digital læring. Der er mange tanker og overvejelser, og alle er i gang med at se på, hvordan fremtiden ser ud – også lærernes uddannelseskonstruktion er under overvejelse. Som jeg ser det, er det ikke så meget hardware (computere og tablets) der ikke er i orden. “Problemet” ligger snarere hos software og administrationssystemer som fx Learning Management Systems, som er ERP-systemernes didaktiske “fætter”, hvis jeg selv skal formulere det med mine egne ord. Alle IT systemerne skal kunne “snakke” sammen, være brugervenligt, fleksibelt og passe til formålet. Og indholdet skal matche. Og der er tilsyneladende ingen, der har fundet de vises sten endnu.

Jeg har også interviewet Nicolaj Nielsen, der er investor indenfor IT og biotech. Han var knap så begejstret – for som jeg opfattede det, har han endnu ikke set noget, der kunne byde på den helt rigtige wow-faktor. Jeg nævnte en række IT-startups for ham, men der var ikke noget, der rykkede for hans vedkommende. Det er jo også fint, for der skal flere vinkler på sagen (gammel journalist-lærdom) men jeg vil alligevel overveje, om jeg kunne finde flere investorer at perspektivere med. Og så har han alligevel ret – grunden til hans manglende begejstring er, tror jeg, at hele området stadig er under transformation, og han er ikke så meget inde i området – det var jeg heller ikke, da jeg startede. Der er endnu ikke nogen, der har fundet det, som for alvor rykker.

Og det er jo så her, at min casevirksomhed, Meebook, kommer ind i billedet, som et bud på potentialet, hvad der kunne være. Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar til at skrive baggrunden for specialet – med alle de oplysninger, jeg er nået frem til, og så skal jeg i gang med kernen i selve specialet: Det forretningsmæssige aspekt.

Jeg skal se på Meebooks business model, og hvordan de gennem business model innovation kan være med til at skabe disruptive forandringer i hele økosystemet indenfor læring, læringsmaterialer, IT-platforme, virksomheder og uddannelsessystemet, så wow-faktoren kan ses.

I fuld gang med empiri

7 okt

På onsdag skal jeg interviewe Allan, der er Ørestad Gymnasiums rektor om digital læring, innovation og fremtidsperspektiver. Glæder mig, og er helt duperet over at han havde tid til mig og mit speciale – han er en af de mest efterspurgte folk i gymnasiesektoren og Ørestad bliver besøgt af mange internationale pga. visionerne og arkitekturen.

Men det kan jo være, at min vejleder Claus har haft en finger med i spillet – han underviser nemlig derude på Ørestad Gymnasium og har en af gymnasiets to iPad forsøgsklasser. Så inden interviewet får jeg en guidet rundtur, og det bliver spændende at gå op og ned af alle de flotte trapper!

Jeg er ved at få flere af mine interviewaftaler på plads.

Onsdag har jeg også et telefoninterview med Nicolaj, der investerer i iværksætter-virksomheder indenfor IT og bioteknologi  for at høre lidt nærmere omkring hvad en investor tænker, når han investerer i IT projekter – og i særledeshed, hvis det handler om digital læring.

Ugen efter igen har jeg så en aftale med Kasper, der er IT-didaktisk konsulent hos UCC, og som kan sige noget om, hvad der sker indenfor digital læring.

Så mangler jeg lige at interviewe en repræsentant fra et bogforlag der laver undervisningsbøger, der gør sig nogle tanker omkring digitaliseringen.

Og så mangler jeg endelig Jesper og Nanna, der er medstiftere af Meebook indenfor hhv. den pædagogiske/IT-didaktiske del og den tekniske del – herunder design og brugervenlighed.

Håber alle kan stille op relativt hurtigt, da det jo tager lidt tid at transskribere, og jeg skulle gerne være i gang med analysen senest ultimo oktober, så det ikke ender med, at jeg printer ud samme dag som jeg afleverer. Det ville jeg og mine nerver slet, slet ikke kunne holde til.