Archive | Forretningsmodeller RSS feed for this section

Teori på plads – forretningsmodeller i den digitale økonomi

4 Nov

Nu begynder det at gå rigtig stærkt med mit speciale. Jeg afleverer om lidt under en måned, den 3. november, så nu handler det om at komme i mål. Det er en rigtig dejlig fase af specialet. Jeg har læst rigtig meget, faktisk meget mere end det man lige umiddelbart kan ane i litteraturlisten.

Jeg har gemt alle mine websites i Podio, så jeg kan finde dem frem igen, når jeg går i gang med den endelige litteraturliste. Og så kan jeg bruge det fremover – for mit speciale er pragmatisk, altså praktisk orienteret, så jeg håber, at den viden, jeg får indsamlet, kan anvendes i praksis – af mig selv som fagperson, af undervisningssektoren, af forlagene – som input til fremtidige handlingsplaner.

Faktisk er det hele interessant, hvis man er interesseret i det, der hedder ecosystem management. I udlandet er man begyndt at ansætte ecosystem managers – folk, der holder øje med deres virksomheds business ecosystems og igangsætter nødvendige initiativer.

Jeg har været temmelig forvirret omkring e-læring og undervisningssektoren. Men forvirringen er også rimelig stor i den sektor, ligesom det er gældende med andre sektorer som forlagsbranchen og telebranchen blandt andre.

Jeg er til gengæld blevet meget klar på den teoretiske del, der ser det hele fra oven, fra “the big picture” og faktisk kommer med nogle fornuftige svar på uløste problemer. Fælles for alle mine teoretikere er, at de tænker i den digitale økonomi og altså ikke i industrielle økonomi. Jeg bruger som tidligere skrevet Alexander Osterwalders the Business Model Generation som rammeværktøj til analysen af min case og hele økosystemet rundt omkring.

Osterwalder har selv researchet meget bredt rundt omkring, og han har peget på mange af de supplerende teorier. The Business Model Generations styrke er, at modellen er fleksibel, kommer rundt omkring og kan tilpasses de strømninger der uundgåeligt opstår – og det går jo stærkt med internettet. Jeg bruger Henry Chesbroughs “Open Service Innovation” (2010) og sætter det op sammen med business model begrebet – eller de handlinger, der bliver beskrevet.

Tanken bag Chesbroughs seneste bog at virksomhederne skal begynde at tænke mere i services end i produkter. Den industrielle revolution for 100 år gjorde det meget nemmere at producere, og det er den proces, man har forfinet i dag blandt andet med tak til Frederick Taylor og Henry Ford, der har pioneret samlebåndsarbejdet og masseproduktionen og så Michael S. Porters værdikæde, der er meget fokuseret på hvordan virksomheder kommer frem til slutproduktet. Med stort P. Derfor er det i dag nemt at kopiere andre. Alle bruger samme tankegang og samme metoder.

Konsekvenserne ser vi i stor stil overalt.

Det er det, som paradigmen Open Innovation går ind og ser på. Hvordan virksomheder gennem at åbne op kan skabe stærke fordele for virksomheden. Det handler om at samle internettets samlede intelligens og skabe win-win situationer for alle i stedet for at begræde at virksomhedens business modeller er forældede.

Det er forældede business modeller, der er skyld i at der er krise mange steder.

Jeg kommer også gennem begreber som the commodity trap, business model inertia, tacit knowledge, disruptive technologies, standards og så alt det åbne: Co-creation, openness inside-out og openness outside-in, der påvirker økonomiske begreber som economies of scope (one-stop-shop tanken; sælg mange ting under eet tag) og economies of scale (perfektionér en ting og sælg så i uendelige versioner uden tab). Og så er der unbundling, freemium og the Long Tail – og hvordan man skaber “happy followers”.

Umiddelbart lyder det som alle de her internet-økonomiske begreber slet ikke hænger sammen med digitaliseringen i undervisningssektoren og det, jeg engang kaldte for e-læring. Men det er så lige netop det, mit speciale går ind og ser på.

Jeg kobler undervisningssektorens problemer sammen med løsninger man ser i forretningsverdenen. Jeg har en fornemmelse af, at undervisningssektoren mest er funderet i pædagogikken, til dels også lidt det tekniske – men at forretningsforståelsen mangler, og det er derfor, at mange af indholdsleverandørerne har svært ved at finde deres ben i de nye muligheder.

Og sådan gælder det også i rigtig mange andre brancher.

Så det er her jeg er nu. Snart går jeg for alvor i gang med analysen.

Trykte mediers støtte forsvinder måske

22 Oct

“Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os”, udtaler kulturministeren til Ugebladet Mandag Morgen.

I denne uge indledes forhandlingerne om fremtidens støtte til de trykte medier. Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier.

Det formidler artiklen Hvad kommer efter dagbladene?

Dagbladenes krise var grunden til, at jeg i 2009 gik fra journalistik og over til E-business. Mange forskere er sat på mediebranchens krise.

Ingen har endnu noget svar. Og det lader til at mediebranchen stadig, efter lang tids famlen, ikke kan finde noget solidt fodfæste.

Mit speciale handler ikke om dagbladene, men det er den samme udvikling, der ses i alle industrier. Kunne man mon forestille sig at det allersidste bladtilskud kunne bruges som en sats – mod at vende skuden?

Eller skal vi læne os tilbage og vente på de helt nye spillere – som f.eks. Spotify for musikbranchen og Netflix for tv? Hvad kan man gøre for at løsningen forbliver dansk?

Teori og empiri ved at være der

22 Oct

Der er sket enorme fremskridt i specialet den seneste uge.

Nu har jeg omkring 80 siders empiri i form af kvalitative interviews og så har jeg også noget der ligner 80 siders læsenoter. Jeg har læst og læst. Mange bøger, artikler og websites.

Jeg har interviewet min casevirksomhed over flere omgange, en rektor og en investor. Jeg har aftaler med en it-didaktisk vejleder og et par forlag.

Jeg har været rundt omkring emnerne læring, e-læring, blended learning, den offentlige sektor, business models, innovation, netværksgenerationen, collaboration, communities of practice og flere løse underemner.

Nu har jeg endelig fået afgrænset min teori til pragmatisme, abduktion (Charles Sanders Peirce), business models (Alexander Osterwalder), open innovation (Henry Chesbrough og Prahalad & Krishnan), og netværksgenerationen (Don Tapscott).

Jeg har læst så meget om hvordan netværksteorien lærer og arbejder. Det er interessant, da jeg selv hører til den generation, så sideløbende ser jeg på min egen udviklingsproces.

Nu er jeg i gang med forretningsdelen. For mit speciale skal ikke kun redegøre, men komme med nogle anvendelige guidelines med udgangspunkt i business model frameworket.

Jeg glæder mig til at dele mine indsigter her på bloggen.

Digitalisering, disruptive teknologier og det, der for alvor rykker

12 Oct

Det er dejligt, at specialet for alvor er på skinner. Jeg checkede ind på IT universitetet i går – til en omgang speciale bootcamp torsdag, fredag, lørdag og søndag. Skønt at få lov til at arbejde gennem!

Jeg har foretaget 2 interviews denne uge. Det ene interview med Allan Kjær Sørensen, rektor på Ørestad Gymnasium. Inden da fik jeg en rundtur af Claus, der ikke blot er min bi-vejleder, men også underviser i Multimedier på OEG.

Ørestad Gymnasium er Danmarks første digitale gymnasium. Alle lærere og personalet har arbejdet mod digitaliseringen i flere år. 2012 er året hvor det er lykkedes. Gymnasiet har stadig en bogkælder, og der er stadig samarbejde med forlagene. Nu har gymnasiet stillet krav om at stort alt undervisningsmaterialet skal være digitalt – og jeg skal så undersøge, hvordan det forholder sig for forlagenes vedkommende. Det virkelig interessante er gymnasiets digitale bogkælder – som ligger oppe i skyen. Sammen med alt indholdet fra Google Apps, som er det delingsværktøj, som de bruger lige nu. Det er ikke perfekt, men det fungerer. Og Allan er mere end klar på at eksperimentere med de nye former.

Han sagde også noget, som er almen dannelse på E-business herude på ITU:

IT er ikke noget, som en isoleret IT-afdeling skal afgøre. IT er en ledelsesbeslutning, da IT er meget tæt forbundet med performance, værdier og strategi. Meget interessant – for det er jo nok ikke noget, der er slået gennem mange steder i erhvervslivet. Se fx Rokokopostens ironiseren her.

Alt ovenstående bekræfter mig i, at der sker rigtig mange ting indenfor digital læring. Der er mange tanker og overvejelser, og alle er i gang med at se på, hvordan fremtiden ser ud – også lærernes uddannelseskonstruktion er under overvejelse. Som jeg ser det, er det ikke så meget hardware (computere og tablets) der ikke er i orden. “Problemet” ligger snarere hos software og administrationssystemer som fx Learning Management Systems, som er ERP-systemernes didaktiske “fætter”, hvis jeg selv skal formulere det med mine egne ord. Alle IT systemerne skal kunne “snakke” sammen, være brugervenligt, fleksibelt og passe til formålet. Og indholdet skal matche. Og der er tilsyneladende ingen, der har fundet de vises sten endnu.

Jeg har også interviewet Nicolaj Nielsen, der er investor indenfor IT og biotech. Han var knap så begejstret – for som jeg opfattede det, har han endnu ikke set noget, der kunne byde på den helt rigtige wow-faktor. Jeg nævnte en række IT-startups for ham, men der var ikke noget, der rykkede for hans vedkommende. Det er jo også fint, for der skal flere vinkler på sagen (gammel journalist-lærdom) men jeg vil alligevel overveje, om jeg kunne finde flere investorer at perspektivere med. Og så har han alligevel ret – grunden til hans manglende begejstring er, tror jeg, at hele området stadig er under transformation, og han er ikke så meget inde i området – det var jeg heller ikke, da jeg startede. Der er endnu ikke nogen, der har fundet det, som for alvor rykker.

Og det er jo så her, at min casevirksomhed, Meebook, kommer ind i billedet, som et bud på potentialet, hvad der kunne være. Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar til at skrive baggrunden for specialet – med alle de oplysninger, jeg er nået frem til, og så skal jeg i gang med kernen i selve specialet: Det forretningsmæssige aspekt.

Jeg skal se på Meebooks business model, og hvordan de gennem business model innovation kan være med til at skabe disruptive forandringer i hele økosystemet indenfor læring, læringsmaterialer, IT-platforme, virksomheder og uddannelsessystemet, så wow-faktoren kan ses.

Salg af e-bøger boomer

6 Oct

Gennem denne artikel fandt jeg dette billede, sakset herfra og med den oprindelige kilde her – en keynote fra september 2012, der viser, hvor eksplosivt salget af e-bøger hos Amazon er foregået. Jeg synes det er temmelig interessant, for det kan være med til at indikere hvor vi er på vej hen.

Jeg har researchet rundt omkring på nettet, og det er ganske tydeligt at se, at hele læringsbranchen (skoler og lærere) er på jagt efter nye metoder, der fungerer sammen med digitaliseringen. Er analogt bedre end digitalt? Eller omvendt? Eller er løsningen en hybrid? Hvad skal man vælge imellem? Hvordan deler man filer mest effektivt?

Forvirringen er temmelig omfattende. Der er flere spørgsmål end svar.

Og hvordan håndterer leverandørerne af undervisningsmaterialer (bl.a. de danske forlag) digitaliseringen i form af e-bøger? Spørgsmålet er hvordan det digitale fungerer i forhold til det analoge, det klassisk papirbaserede. Hvilke fordele og ulemper er der?

Hvor bevæger pengene sig hen? Bliver det musikbranchen, telebranchen og mediebranchen om igen? Og hvordan er det for forbrugeren i sidste ende – er det ham, eller hende, der får alle fordelene?

Der er rigtig mange spørgsmål. Ingen er kommet med svaret endnu. Hverken dem der udbyder materialer eller dem, der forbruger materialer. Om man så er offentlig kunde (en skole) eller privatperson.

Dette speciales fokus er på udbydersiden – altså virksomheder, der leverer til undervisningsbranchen. Eller virksomheder, der leverer til det offentlige. B2G hedder det. Jeg tænker, at udbyderne har en vigtig rolle at spille i forhold til at definere fremtiden. Derfor er mit fokus virksomhederne – ikke mindst fordi jeg læser E-business. Jeg er også nødt til at holde fokus, for ellers kan man meget let drukne i informationsstrømmen.

Personligt, altså som den enkelte forbruger i det store billede, har jeg ret meget af min specialelitteratur på min iPad. Men jeg er også studerende på IT Universitetet. Så jeg burde af natur være mere fremme i skoene end den gængse forbruger. Jeg har som specialestuderende ingen lærer, der vælger materiale til mig. Så jeg kan sige, hvad der passer mig. Jeg har valgt e-materialer, fordi det er nemt og hurtigt at få fat i de nyeste materialer fra udlandet. Ulempen er helt klart fraværet af følelsen af at kunne overtegne mit materiale med tuscher og kuglepenne. Der er kun en lille prisforskel i forhold til papirbøger, men jeg har ikke tid til at vente på dem. Men det er vigtigere for mig at være opdateret på det nyeste. Informationer bliver i dag meget hurtigt forældede.

Og sådan kunne man diskutere frem og tilbage. Men det er i hvert fald interessant at se, hvor vildt salget på e-bøger er steget hos Amazon. Der er ingen tvivl om, at der er ved at ske noget.

That is E-business!

14 Sep

Dette her indlæg er oprindeligt skrevet til min private blog, men er også relevant for specialet:

I dag har jeg simpelthen siddet og stornydt at få lov til at sidde på min flade r… mens efterårsvejret har raset udenfor og jeg har kunnet drikke kaffe og stikke snablen dybt ned i specialet.

Jo mere jeg arbejder med mit speciale, jo mere finder jeg ud af, hvor meget jeg interesserer mig for IT iværksætteri og enterpreneurship – lysten til at forandre verden og gøre dagligdagen lettere på måder, vi end ikke havde drømt om for bare fem år siden.

Så her ved slutningen af min uddannelse kan jeg se de fantastiske perspektiver i at være Cand. IT i -business. Lad mig fortælle.

Jeg glemmer ikke den dag engang i 1987, hvor min bedste ven Thomas og jeg sad i skolen og klippede små maskiner ud af papir, som kunne vise TV, små mobile enheder – vi fantaserede endda om at eje armbåndsure, der kunne vise film, så vi kunne slippe for den kedelige klasseundervisning.

Det hele er nu en realitet. Behøver jeg så lige at sige, at revolutionen kom med noget, der starter med i… I har allerede gættet det, og vi kunne se det komme dengang i 1987. I dag er alle iDimserne en realitet, og det, at man har en fjerner i lommestørrelse er ikke længere en abstrakt fremtidsvision.

Og i dag har vi meget mere!

Nu er det ikke ualmindeligt, at knægte (hm, hvor bliver pigerne egentlig af?) der ikke engang var født i 1987 i dag har rullet virksomheder ud, der tager hånd om alle mulige og umulige dagligdagsbehov.

Fantastisk at sidde midt i paradigmeskiftet og se det hele ske fra første parket.

Jeg har selv kendskab til masser af problemer, der endnu ikke er løst – og har da også taget et par små initiativer, mens jeg rigtig studerer fænomenet i behørig afstand og nyder at nogle af mine genvordigheder som døv er fjernet – fx har jeg i dag knævret løs i telefon med en investor (specialeinterview) via videotolkning der er realiseret gennem en danskstiftet tjeneste.

Det bliver spændende at se den endelige form af mit speciale. Jeg kan forsvare den manglende præcisering med, at jeg arbejder abduktivt og derfor udforsker potentialet frem for det, der er, eller det, der var. Ligesom Thomas og jeg gjorde dengang i 1987 og som Steve Jobs og co. realiserede små 21 år efter.

Alle medierne taler om at “X virksomhed vil revolutionere den måde, vi “arbejder/socialiserer/lærer/bestiller taxa/pizza/whatever på” og det er denne tankegang jeg gerne vil dykke ned i med Meebook som dansk case.

I morgen har jeg planlagt at tage til Iværk & Vækst messen og få en masse up to date inspiration fra de mest visionære danskere.

Glæder mig!

Forlag kæmper med at finde forretningsmodeller, der fungerer

24 Aug

Min begrundelse for at tage overbygningen i E-business var min observation omkring hvordan mediehusene kæmpede for at finde holdbare forretningsmodeller, der kunne finansiere kvalitetsjournalistik – i en tid, hvor der var gratisaviskrig og skred i hele annoncemarkedet.

Det er denne interesse, der har holdt gennem hele min studietid – og den motivation, der er gennemgående for mit speciale. Jeg kigger på e-læring, da jeg er sikker på, der er et stort, uudforsket potentiale, der ligger heri.

Men samtidig følger jeg også andre brancher og deres kamp for at finde en forretningsmodel, der holder nu – og mange år frem. Den store trussel hedder nemlig “gratis”. Gratis er fantastisk, hvis man er en videbegærlig forbruger – men set fra et forretningsperspektiv volder det en del kvaler.

Det er det, jeg kigger på i mit speciale. Min case centrerer sig omkring e-læring, men folkene bag casen samarbejder også med diverse forlag. Et samarbejde, som har nogle spændende perspektiver.

Derfor følger jeg meget interesseret med i, hvordan det går med forlagsbranchen og e-bøger, der har fået et boom de seneste års tid. Jeg bruger selv E-reolen, som er helt vildt fantastisk – mulighed for at downloade alle de e-bøger jeg har brug for (eller som er lagt online) helt gratis. eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads fra 20.000 om måneden, til knap 90.000.

Men forlagsbranchen græder, skriver Comon i en webartikel fra i dag.

Bibliotekerne får offentlig støtte. Og de har en aftale med forlagene om at betale 15 kroner (i snit) per E-bog. Og bibliotekerne lægger op til, at brugerne kan købe bogen, hvis de vil eje den. Det er det, der er forretningsmodellen, ret hurtigt beskrevet. På den måde tjener forlagene lidt på samarbejdet, men ikke i den grad, de ville gøre, hvis de solgte E-bøger med samme popularitet som det, der ses hos E-reolen.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Nu er modellen ved at blive en dyr affære for bibliotekerne, skriver DR. Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner, skriver Comon.

Så det er en interessant problemstilling.

Her kan vi se, at Gratis igen er den store vinder. Folk elsker gratis.

Med Gratis er der ingen problemer med at få folk til at erhverve sig det digitale produkt – men virksomhederne, der producerer, skal jo kunne sælge fornuftigt. eReolens succes er godt nok med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, men vi mangler stadig at se næste step – hvordan branchen kan konsolidere sig i den nye digitale økonomi.

Her må jeg blive svar skyldig.