Archive | Innovation RSS feed for this section

Virksomhedernes økosystem

25 nov

I mit speciale kommer jeg blandt andet ind på virksomhedens økosystemer. Det er meget interessant, synes jeg. For det er det, der er virkeligheden mange steder.

I løbet af de senere år har der været øget fokus i management litteraturen omkring virksomhedens økosystemer, idet Internettet har sat en boost bag begrebet. I den digitale økonomi er det traditionelle syn på virksomheder, der konkurrerer som individuelle enheder, udfordret af synet på virksomheder som business økosystemer, der indbyrdes samarbejder og konkurrerer.

Der er mange virksomheder, som falder udenfor definitionen af Porters traditionelle værdikæde af leverandører og distributører, der direkte bidrager til at producere og afsætte et produkt.

Værdikæden blev introduceret af Michael S. Porter i 1985, og som er alfa & omega i business. Men der er en del kritik af, at værdikæden kun tænker i input og output. Værdi er defineret som kapital værdi. Og Porter har ikke kundefokus. Kunderne skal jo bare købe produktet, og så er den sag ude af verden.

Osterwalder gjorde mig netop på Twitter opmærksom på denne artikel fra Forbes med kritik af Porter-tankegangen.

Vi kan se, at mange virksomheder skal i gang med at innovere deres forretningsmodeller, fordi alting har ændret sig. Kunderne har fået meget større magt. Kunderne kan skabe netværkseffekter, der ligger ud over den enkelte virksomheds rækkevidde.

Idéen med økosystem-analogien er, at de disruptive forandringer i erhvervslivet har klare paralleller til biologien.

Biologen Stephen Jay Gould har observeret, at naturlige økosystemer nogle gange kollapser, såfremt miljøforholdene ændrer sig for radikalt. Dominante racer mister deres lederskab, og nye økosystemer etablerer helt naturligt sig selv. (Moore 1993)

Der er klare paralleller mellem biologien og virksomhederne. Tag bare musikindustrien. Mediebranchen. De fysiske boghandlere. Og så videre.

Et virksomheds økosystem er et netværk af leverandører, distributører, outsourcede virksomheder, producere af produkter/services, teknologileverandører og repræsentanter fra andre virksomheder.

Som individuelle arter i et økosystem, deler alle medlemmerne den styrke, der ligger i netværket, uanset den enkeltes egen styrke. For at økosystemet skal fungere optimalt, er det vigtigt at alle domæner er sunde. Svaghed i et domæne kan påvirke resten af økosystemet. Netværkseffekt er en vigtig del af økosystemerne.

Virksomheder har forskellige roller i økosystemet. For eksempel kan virksomheden være en af de nichespillere, der udgør hovedparten af de fleste økosystemer, eller om virksomheden er en af de få hubs, der samler økosystemet – eller også kan virksomheden dominere hele økosystemet. (Iansiti & Levien 2004)

En artikel fra Computerworld fremhæver Apples App Store som et godt eksempel på, hvordan små virksomheder kan stå på skuldrene af større selskaber, når der skal innoveres. I et økosystem bliver disse små virksomheder kaldt nichespillere og Apple er en keystone, der styrer sit eget økosystem.

Sådan kan en virksomhed se på sin strategi og business model – hvordan virksomheden er placeret i hele økosystemet, og hvilken strategi der er bedst at navigere efter.

Teori på plads – forretningsmodeller i den digitale økonomi

4 nov

Nu begynder det at gå rigtig stærkt med mit speciale. Jeg afleverer om lidt under en måned, den 3. november, så nu handler det om at komme i mål. Det er en rigtig dejlig fase af specialet. Jeg har læst rigtig meget, faktisk meget mere end det man lige umiddelbart kan ane i litteraturlisten.

Jeg har gemt alle mine websites i Podio, så jeg kan finde dem frem igen, når jeg går i gang med den endelige litteraturliste. Og så kan jeg bruge det fremover – for mit speciale er pragmatisk, altså praktisk orienteret, så jeg håber, at den viden, jeg får indsamlet, kan anvendes i praksis – af mig selv som fagperson, af undervisningssektoren, af forlagene – som input til fremtidige handlingsplaner.

Faktisk er det hele interessant, hvis man er interesseret i det, der hedder ecosystem management. I udlandet er man begyndt at ansætte ecosystem managers – folk, der holder øje med deres virksomheds business ecosystems og igangsætter nødvendige initiativer.

Jeg har været temmelig forvirret omkring e-læring og undervisningssektoren. Men forvirringen er også rimelig stor i den sektor, ligesom det er gældende med andre sektorer som forlagsbranchen og telebranchen blandt andre.

Jeg er til gengæld blevet meget klar på den teoretiske del, der ser det hele fra oven, fra “the big picture” og faktisk kommer med nogle fornuftige svar på uløste problemer. Fælles for alle mine teoretikere er, at de tænker i den digitale økonomi og altså ikke i industrielle økonomi. Jeg bruger som tidligere skrevet Alexander Osterwalders the Business Model Generation som rammeværktøj til analysen af min case og hele økosystemet rundt omkring.

Osterwalder har selv researchet meget bredt rundt omkring, og han har peget på mange af de supplerende teorier. The Business Model Generations styrke er, at modellen er fleksibel, kommer rundt omkring og kan tilpasses de strømninger der uundgåeligt opstår – og det går jo stærkt med internettet. Jeg bruger Henry Chesbroughs “Open Service Innovation” (2010) og sætter det op sammen med business model begrebet – eller de handlinger, der bliver beskrevet.

Tanken bag Chesbroughs seneste bog at virksomhederne skal begynde at tænke mere i services end i produkter. Den industrielle revolution for 100 år gjorde det meget nemmere at producere, og det er den proces, man har forfinet i dag blandt andet med tak til Frederick Taylor og Henry Ford, der har pioneret samlebåndsarbejdet og masseproduktionen og så Michael S. Porters værdikæde, der er meget fokuseret på hvordan virksomheder kommer frem til slutproduktet. Med stort P. Derfor er det i dag nemt at kopiere andre. Alle bruger samme tankegang og samme metoder.

Konsekvenserne ser vi i stor stil overalt.

Det er det, som paradigmen Open Innovation går ind og ser på. Hvordan virksomheder gennem at åbne op kan skabe stærke fordele for virksomheden. Det handler om at samle internettets samlede intelligens og skabe win-win situationer for alle i stedet for at begræde at virksomhedens business modeller er forældede.

Det er forældede business modeller, der er skyld i at der er krise mange steder.

Jeg kommer også gennem begreber som the commodity trap, business model inertia, tacit knowledge, disruptive technologies, standards og så alt det åbne: Co-creation, openness inside-out og openness outside-in, der påvirker økonomiske begreber som economies of scope (one-stop-shop tanken; sælg mange ting under eet tag) og economies of scale (perfektionér en ting og sælg så i uendelige versioner uden tab). Og så er der unbundling, freemium og the Long Tail – og hvordan man skaber “happy followers”.

Umiddelbart lyder det som alle de her internet-økonomiske begreber slet ikke hænger sammen med digitaliseringen i undervisningssektoren og det, jeg engang kaldte for e-læring. Men det er så lige netop det, mit speciale går ind og ser på.

Jeg kobler undervisningssektorens problemer sammen med løsninger man ser i forretningsverdenen. Jeg har en fornemmelse af, at undervisningssektoren mest er funderet i pædagogikken, til dels også lidt det tekniske – men at forretningsforståelsen mangler, og det er derfor, at mange af indholdsleverandørerne har svært ved at finde deres ben i de nye muligheder.

Og sådan gælder det også i rigtig mange andre brancher.

Så det er her jeg er nu. Snart går jeg for alvor i gang med analysen.

Trykte mediers støtte forsvinder måske

22 okt

“Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os”, udtaler kulturministeren til Ugebladet Mandag Morgen.

I denne uge indledes forhandlingerne om fremtidens støtte til de trykte medier. Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier.

Det formidler artiklen Hvad kommer efter dagbladene?

Dagbladenes krise var grunden til, at jeg i 2009 gik fra journalistik og over til E-business. Mange forskere er sat på mediebranchens krise.

Ingen har endnu noget svar. Og det lader til at mediebranchen stadig, efter lang tids famlen, ikke kan finde noget solidt fodfæste.

Mit speciale handler ikke om dagbladene, men det er den samme udvikling, der ses i alle industrier. Kunne man mon forestille sig at det allersidste bladtilskud kunne bruges som en sats – mod at vende skuden?

Eller skal vi læne os tilbage og vente på de helt nye spillere – som f.eks. Spotify for musikbranchen og Netflix for tv? Hvad kan man gøre for at løsningen forbliver dansk?

Teori og empiri ved at være der

22 okt

Der er sket enorme fremskridt i specialet den seneste uge.

Nu har jeg omkring 80 siders empiri i form af kvalitative interviews og så har jeg også noget der ligner 80 siders læsenoter. Jeg har læst og læst. Mange bøger, artikler og websites.

Jeg har interviewet min casevirksomhed over flere omgange, en rektor og en investor. Jeg har aftaler med en it-didaktisk vejleder og et par forlag.

Jeg har været rundt omkring emnerne læring, e-læring, blended learning, den offentlige sektor, business models, innovation, netværksgenerationen, collaboration, communities of practice og flere løse underemner.

Nu har jeg endelig fået afgrænset min teori til pragmatisme, abduktion (Charles Sanders Peirce), business models (Alexander Osterwalder), open innovation (Henry Chesbrough og Prahalad & Krishnan), og netværksgenerationen (Don Tapscott).

Jeg har læst så meget om hvordan netværksteorien lærer og arbejder. Det er interessant, da jeg selv hører til den generation, så sideløbende ser jeg på min egen udviklingsproces.

Nu er jeg i gang med forretningsdelen. For mit speciale skal ikke kun redegøre, men komme med nogle anvendelige guidelines med udgangspunkt i business model frameworket.

Jeg glæder mig til at dele mine indsigter her på bloggen.

Design thinkning som metode

13 okt

Jeg bruger Alexander Osterwalders “The Business Model Generation” som framework i mit speciale. Bogen er akademisk, men sat kreativt op, så man får lyst til at læse den. Der tegnes og fortælles, opsættes faktabokse mv.

Derfor har det hele tiden været min idé, at det ikke kun er indholdet i mit speciale der skal formidles, men også formen. De fleste studerende gør det ikke; det er nok noget med, at det tager for meget tid.

Apropos tid. Jeg følger jo også faget Design of Business IT her sideløbende med at jeg skriver speciale. Jeg indrømmer gerne, at det trækker tænder ud at tage et fag sideløbende med specialet, men så må jeg til gengæld tænke over, hvordan jeg får nytte af den viden, jeg erhverver mig gennem faget, så det ikke helt er spildt. I faget har vi hørt meget om metoden Design Thinking, som er rimelig hot lige for tiden. Og vi har haft om prototyping de sidste par gange.

Nu er jeg ikke ligefrem typen, der sidder og leger med modellervoks, men jeg tænkte, at jeg lige kunne tegne og fortælle for at skabe overblik over mit speciale, inspireret af Osterwalders formidlingstilgang. Og det synes jeg så er lykkedes ganske fremragende. Jeg finder gennem tegningen og opstillingen af brikkerne ud af, hvad der mangler, hvad der kan skæres fra og tilføjes. Billedet forestiller et A4 ark som jeg har skåret ud i små bidder og nøjsommeligt tegnet på.

Hvis man prøver at arbejde med Design Thinking som metode, finder man ud af, at den kreative tilgang kan fremprovokere nye idéer og tanker gennem fornemmelser, tvivl, ledetråde, metaforer mv. Mit speciale er pragmatisk, min videnskabelige tilgang er phronesis (practical wisdom, Flyvbjerg: 2005) og min slutningsform er abduktiv.

Den klogeste mand, der kan sige noget om denne tilgang er Charles Sanders Peirce, som en amerikansk filosof, pragmatiker og semiotiker, der har arbejdet meget med tegnteori. Det han har lavet er meget abstrakt (og jeg håber virkelig ikke, jeg bliver spurgt til eksamen), men jeg tænker, at tegnteorien også er udtryk for, at man kan kommunikere videnskab på flere forskellige planer. Ikke kun gennem ord, men også symboler, og derigennem opdage nye, ukendte sammenhænge. Det er abduktion, og når man skal arbejde med innovation, er det den abduktive tænkning, man tager i brug.

Så nu har jeg en masse fine små papirbidder. Jeg vil helt sikkert gemme dem og flytte rundt på dem, hvis jeg mangler inspiration. Og mangler jeg overspringshandlinger, kan jeg skaffe farveblyanter og gøre dem pænere. F.eks. kan jeg lave små gyldne stjerner, der symboliserer værdi, og placere dem rundt omkring – og det hele kan bruges til at formidle specialet grafisk. Og så kunne det være, jeg kunne bruge metoden i mit videre arbejdsliv. Nu har jeg jo arbejdet som journalist nogle år, og det er præcis den tilgang, jeg altid har brugt – bare uden at sætte ord på det eller at tegne processen.

Digitalisering, disruptive teknologier og det, der for alvor rykker

12 okt

Det er dejligt, at specialet for alvor er på skinner. Jeg checkede ind på IT universitetet i går – til en omgang speciale bootcamp torsdag, fredag, lørdag og søndag. Skønt at få lov til at arbejde gennem!

Jeg har foretaget 2 interviews denne uge. Det ene interview med Allan Kjær Sørensen, rektor på Ørestad Gymnasium. Inden da fik jeg en rundtur af Claus, der ikke blot er min bi-vejleder, men også underviser i Multimedier på OEG.

Ørestad Gymnasium er Danmarks første digitale gymnasium. Alle lærere og personalet har arbejdet mod digitaliseringen i flere år. 2012 er året hvor det er lykkedes. Gymnasiet har stadig en bogkælder, og der er stadig samarbejde med forlagene. Nu har gymnasiet stillet krav om at stort alt undervisningsmaterialet skal være digitalt – og jeg skal så undersøge, hvordan det forholder sig for forlagenes vedkommende. Det virkelig interessante er gymnasiets digitale bogkælder – som ligger oppe i skyen. Sammen med alt indholdet fra Google Apps, som er det delingsværktøj, som de bruger lige nu. Det er ikke perfekt, men det fungerer. Og Allan er mere end klar på at eksperimentere med de nye former.

Han sagde også noget, som er almen dannelse på E-business herude på ITU:

IT er ikke noget, som en isoleret IT-afdeling skal afgøre. IT er en ledelsesbeslutning, da IT er meget tæt forbundet med performance, værdier og strategi. Meget interessant – for det er jo nok ikke noget, der er slået gennem mange steder i erhvervslivet. Se fx Rokokopostens ironiseren her.

Alt ovenstående bekræfter mig i, at der sker rigtig mange ting indenfor digital læring. Der er mange tanker og overvejelser, og alle er i gang med at se på, hvordan fremtiden ser ud – også lærernes uddannelseskonstruktion er under overvejelse. Som jeg ser det, er det ikke så meget hardware (computere og tablets) der ikke er i orden. “Problemet” ligger snarere hos software og administrationssystemer som fx Learning Management Systems, som er ERP-systemernes didaktiske “fætter”, hvis jeg selv skal formulere det med mine egne ord. Alle IT systemerne skal kunne “snakke” sammen, være brugervenligt, fleksibelt og passe til formålet. Og indholdet skal matche. Og der er tilsyneladende ingen, der har fundet de vises sten endnu.

Jeg har også interviewet Nicolaj Nielsen, der er investor indenfor IT og biotech. Han var knap så begejstret – for som jeg opfattede det, har han endnu ikke set noget, der kunne byde på den helt rigtige wow-faktor. Jeg nævnte en række IT-startups for ham, men der var ikke noget, der rykkede for hans vedkommende. Det er jo også fint, for der skal flere vinkler på sagen (gammel journalist-lærdom) men jeg vil alligevel overveje, om jeg kunne finde flere investorer at perspektivere med. Og så har han alligevel ret – grunden til hans manglende begejstring er, tror jeg, at hele området stadig er under transformation, og han er ikke så meget inde i området – det var jeg heller ikke, da jeg startede. Der er endnu ikke nogen, der har fundet det, som for alvor rykker.

Og det er jo så her, at min casevirksomhed, Meebook, kommer ind i billedet, som et bud på potentialet, hvad der kunne være. Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar til at skrive baggrunden for specialet – med alle de oplysninger, jeg er nået frem til, og så skal jeg i gang med kernen i selve specialet: Det forretningsmæssige aspekt.

Jeg skal se på Meebooks business model, og hvordan de gennem business model innovation kan være med til at skabe disruptive forandringer i hele økosystemet indenfor læring, læringsmaterialer, IT-platforme, virksomheder og uddannelsessystemet, så wow-faktoren kan ses.

Dagens skimmelæsning

6 okt

I dag har jeg kastet mig over en stak publikationer fra DI – Dansk Industri – som jeg har fået fra Camilla, en af de andre fra mit hold, som skrev speciale om noget inden for det offentligt-private samarbejde.

Publikationerne er alle sammen holdt i et relativt letlæseligt dansk, og i papirform, så jeg har rigtig streget ud der hvor jeg har fundet interessante oplysninger. Det er DI’s globaliseringsredegørelse 2012, Offentlig-privat samarbejde redegørelse 2011, En 2020-plan med ambitioner – fordi Danmark skal vinde, Ledelse og Innovationskultur, Digital Dagsorden for Danmark og Beredskab af viden og teknologi.

Alle materialer er ikke ligefrem teori eller akademia, og afsenderen er en interesseorganisation for erhvervslivet, men publikationerne har givet mig mange gode baggrundsoplysninger om danske forhold, hvordan Danmark klarer sig indenfor innovation og globalisering.

Mine nøgleord er jo business model innovation, værdiskabelse, den digitale læring og så har jeg fremtidsperspektivet og “The Big Picture” brillerne på. Og så er meget af det jeg har fundet allerede understøttet af diverse teorier jeg har haft fat i, blandt andet af Prahalad & Krishnan.

Så jeg synes bestemt at i dag har været en god, ganske produktiv dag – mest på læsefronten. I morgen vil jeg begynde at forberede mig til næste uges interviews med en investor samt en “kunde” – rektor for en af Danmarks mest fremadsynede, innovative gymnasier. Jeg glæder mig!