Arkiv | Nyheder RSS feed for this section

Bloginspiration

4 okt

Gør dine og vores børn klar til morgendagen. Dette er titlen på Soulaima Gouranis nyeste blogindlæg på Amino, hvor hun kommer med mange interessante betragtninger om konkurrencedygtigheden, skolesystemet i andre lande, børn og unge og hvad de skal kunne for at blive fremtidens vindere. Om vidensdeling, netværk, læring og at klare sig i en verden, hvor morgendagen er en helt anden end dagen i dag. Det er interessant læsning og der er fine kommentarer at finde nede i bunden. Der er rigtig meget inspiration at hente til dette speciale: Om hvordan vi klarer os i konkurrencen med de meget store lande, om hvordan viden forandrer sig hurtigere end nogensinde og hvordan vi ruster os til fremtiden. Og så lidt om danskernes konkurrencefordel: At vi er dygtige til gruppearbejde, at vi deler opgaver og noter. At vi ser det som en forædling af vores viden at drøfte vores resultater med hinanden.

Reklamer

Vi skal gentænke læring

14 sep

Den måde vi lærer på er frygteligt gammeldags. Hvorfor tvinge studerende til at svare på ting, som på få minutter kan findes på deres smartphones via. en simpel Googlesøgning? Ligesom blækregning er dumt, når man nu bare kan finde en lommeregner frem.

Der er et presserende behov for at vi ændrer den måde, man lærer på, skriver Will Richardsson – og det er også den konklusion, jeg er ved at nærme mig, når snakken falder på E-læring.

Det hjælper ikke at sætte strøm på eller et prefix, der hedder -E. Ud med instruktion, ind med vidensopbygning og læring. Vi står i et paradigmeskift af et af de større.

Læs artiklen Why School? lige her.

Jeg har allerede hentet bogen ned på Kindle og glæder mig til at læse den for at se, om konklusionerne stemmer overens med specialets foreløbige konklusioner.

Forlag kæmper med at finde forretningsmodeller, der fungerer

24 aug

Min begrundelse for at tage overbygningen i E-business var min observation omkring hvordan mediehusene kæmpede for at finde holdbare forretningsmodeller, der kunne finansiere kvalitetsjournalistik – i en tid, hvor der var gratisaviskrig og skred i hele annoncemarkedet.

Det er denne interesse, der har holdt gennem hele min studietid – og den motivation, der er gennemgående for mit speciale. Jeg kigger på e-læring, da jeg er sikker på, der er et stort, uudforsket potentiale, der ligger heri.

Men samtidig følger jeg også andre brancher og deres kamp for at finde en forretningsmodel, der holder nu – og mange år frem. Den store trussel hedder nemlig “gratis”. Gratis er fantastisk, hvis man er en videbegærlig forbruger – men set fra et forretningsperspektiv volder det en del kvaler.

Det er det, jeg kigger på i mit speciale. Min case centrerer sig omkring e-læring, men folkene bag casen samarbejder også med diverse forlag. Et samarbejde, som har nogle spændende perspektiver.

Derfor følger jeg meget interesseret med i, hvordan det går med forlagsbranchen og e-bøger, der har fået et boom de seneste års tid. Jeg bruger selv E-reolen, som er helt vildt fantastisk – mulighed for at downloade alle de e-bøger jeg har brug for (eller som er lagt online) helt gratis. eReolen har siden starten i november sidste år øget mængden af downloads fra 20.000 om måneden, til knap 90.000.

Men forlagsbranchen græder, skriver Comon i en webartikel fra i dag.

Bibliotekerne får offentlig støtte. Og de har en aftale med forlagene om at betale 15 kroner (i snit) per E-bog. Og bibliotekerne lægger op til, at brugerne kan købe bogen, hvis de vil eje den. Det er det, der er forretningsmodellen, ret hurtigt beskrevet. På den måde tjener forlagene lidt på samarbejdet, men ikke i den grad, de ville gøre, hvis de solgte E-bøger med samme popularitet som det, der ses hos E-reolen.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Nu er modellen ved at blive en dyr affære for bibliotekerne, skriver DR. Kulturministeriet kunne i forrige måned melde ud, at de samlede årlige omkostninger til eReolen løber op i ti millioner kroner, skriver Comon.

Så det er en interessant problemstilling.

Her kan vi se, at Gratis igen er den store vinder. Folk elsker gratis.

Med Gratis er der ingen problemer med at få folk til at erhverve sig det digitale produkt – men virksomhederne, der producerer, skal jo kunne sælge fornuftigt. eReolens succes er godt nok med til at skaffe opmærksomhed om danske e-bøger, men vi mangler stadig at se næste step – hvordan branchen kan konsolidere sig i den nye digitale økonomi.

Her må jeg blive svar skyldig.

Det ser investorer på

23 aug

Nu hvor jeg endnu ikke har fået en investor i tale, så researcher jeg på nettet i stedet. Berlingske Business har lavet en lille serie om finanskrisens vindere – og hvilke virksomheder, der spås til at få succes. Hvad det er, der får investorer til at skyde penge i en forretningsidé.  Jeg har her samlet en oversigt over artiklerne i serien:

16/07-12: Venturepenge går til de gode teams

16/07-12: Stort mod giver store investeringer

17/07-12: Globale ideer pirrer kapitalen

Dagens relevante nyheder

23 aug

Nu er det august måned, og medierne har naturligt nok deres øjne rettet mod skolerne. Der er en hel del snak om at det danske skolesystem skal digitaliseres – det slår Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 et slag ind for. Og der anes allerede mange initiativer rundt omkring. Det kunne være interessant at se på, om det er den offentlige sektor, den private sektor eller en blanding af begge dele, der skal byde ind med løsninger?

Københavnske skolebørn får WiFi for tocifret millionbeløb

Kan IT i folkeskolen betale sig?

Gartners Hype cycle august 2012