Archive | Videnskabsteori RSS feed for this section

Teori og empiri ved at være der

22 okt

Der er sket enorme fremskridt i specialet den seneste uge.

Nu har jeg omkring 80 siders empiri i form af kvalitative interviews og så har jeg også noget der ligner 80 siders læsenoter. Jeg har læst og læst. Mange bøger, artikler og websites.

Jeg har interviewet min casevirksomhed over flere omgange, en rektor og en investor. Jeg har aftaler med en it-didaktisk vejleder og et par forlag.

Jeg har været rundt omkring emnerne læring, e-læring, blended learning, den offentlige sektor, business models, innovation, netværksgenerationen, collaboration, communities of practice og flere løse underemner.

Nu har jeg endelig fået afgrænset min teori til pragmatisme, abduktion (Charles Sanders Peirce), business models (Alexander Osterwalder), open innovation (Henry Chesbrough og Prahalad & Krishnan), og netværksgenerationen (Don Tapscott).

Jeg har læst så meget om hvordan netværksteorien lærer og arbejder. Det er interessant, da jeg selv hører til den generation, så sideløbende ser jeg på min egen udviklingsproces.

Nu er jeg i gang med forretningsdelen. For mit speciale skal ikke kun redegøre, men komme med nogle anvendelige guidelines med udgangspunkt i business model frameworket.

Jeg glæder mig til at dele mine indsigter her på bloggen.

Design thinkning som metode

13 okt

Jeg bruger Alexander Osterwalders “The Business Model Generation” som framework i mit speciale. Bogen er akademisk, men sat kreativt op, så man får lyst til at læse den. Der tegnes og fortælles, opsættes faktabokse mv.

Derfor har det hele tiden været min idé, at det ikke kun er indholdet i mit speciale der skal formidles, men også formen. De fleste studerende gør det ikke; det er nok noget med, at det tager for meget tid.

Apropos tid. Jeg følger jo også faget Design of Business IT her sideløbende med at jeg skriver speciale. Jeg indrømmer gerne, at det trækker tænder ud at tage et fag sideløbende med specialet, men så må jeg til gengæld tænke over, hvordan jeg får nytte af den viden, jeg erhverver mig gennem faget, så det ikke helt er spildt. I faget har vi hørt meget om metoden Design Thinking, som er rimelig hot lige for tiden. Og vi har haft om prototyping de sidste par gange.

Nu er jeg ikke ligefrem typen, der sidder og leger med modellervoks, men jeg tænkte, at jeg lige kunne tegne og fortælle for at skabe overblik over mit speciale, inspireret af Osterwalders formidlingstilgang. Og det synes jeg så er lykkedes ganske fremragende. Jeg finder gennem tegningen og opstillingen af brikkerne ud af, hvad der mangler, hvad der kan skæres fra og tilføjes. Billedet forestiller et A4 ark som jeg har skåret ud i små bidder og nøjsommeligt tegnet på.

Hvis man prøver at arbejde med Design Thinking som metode, finder man ud af, at den kreative tilgang kan fremprovokere nye idéer og tanker gennem fornemmelser, tvivl, ledetråde, metaforer mv. Mit speciale er pragmatisk, min videnskabelige tilgang er phronesis (practical wisdom, Flyvbjerg: 2005) og min slutningsform er abduktiv.

Den klogeste mand, der kan sige noget om denne tilgang er Charles Sanders Peirce, som en amerikansk filosof, pragmatiker og semiotiker, der har arbejdet meget med tegnteori. Det han har lavet er meget abstrakt (og jeg håber virkelig ikke, jeg bliver spurgt til eksamen), men jeg tænker, at tegnteorien også er udtryk for, at man kan kommunikere videnskab på flere forskellige planer. Ikke kun gennem ord, men også symboler, og derigennem opdage nye, ukendte sammenhænge. Det er abduktion, og når man skal arbejde med innovation, er det den abduktive tænkning, man tager i brug.

Så nu har jeg en masse fine små papirbidder. Jeg vil helt sikkert gemme dem og flytte rundt på dem, hvis jeg mangler inspiration. Og mangler jeg overspringshandlinger, kan jeg skaffe farveblyanter og gøre dem pænere. F.eks. kan jeg lave små gyldne stjerner, der symboliserer værdi, og placere dem rundt omkring – og det hele kan bruges til at formidle specialet grafisk. Og så kunne det være, jeg kunne bruge metoden i mit videre arbejdsliv. Nu har jeg jo arbejdet som journalist nogle år, og det er præcis den tilgang, jeg altid har brugt – bare uden at sætte ord på det eller at tegne processen.