Trykte mediers støtte forsvinder måske

“Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os”, udtaler kulturministeren til Ugebladet Mandag Morgen.

I denne uge indledes forhandlingerne om fremtidens støtte til de trykte medier. Kulturminister Uffe Elbæk har varslet store omlægninger af støtten til de trykte medier.

Det formidler artiklen Hvad kommer efter dagbladene?

Dagbladenes krise var grunden til, at jeg i 2009 gik fra journalistik og over til E-business. Mange forskere er sat på mediebranchens krise.

Ingen har endnu noget svar. Og det lader til at mediebranchen stadig, efter lang tids famlen, ikke kan finde noget solidt fodfæste.

Mit speciale handler ikke om dagbladene, men det er den samme udvikling, der ses i alle industrier. Kunne man mon forestille sig at det allersidste bladtilskud kunne bruges som en sats – mod at vende skuden?

Eller skal vi læne os tilbage og vente på de helt nye spillere – som f.eks. Spotify for musikbranchen og Netflix for tv? Hvad kan man gøre for at løsningen forbliver dansk?

Teori og empiri ved at være der

Der er sket enorme fremskridt i specialet den seneste uge.

Nu har jeg omkring 80 siders empiri i form af kvalitative interviews og så har jeg også noget der ligner 80 siders læsenoter. Jeg har læst og læst. Mange bøger, artikler og websites.

Jeg har interviewet min casevirksomhed over flere omgange, en rektor og en investor. Jeg har aftaler med en it-didaktisk vejleder og et par forlag.

Jeg har været rundt omkring emnerne læring, e-læring, blended learning, den offentlige sektor, business models, innovation, netværksgenerationen, collaboration, communities of practice og flere løse underemner.

Nu har jeg endelig fået afgrænset min teori til pragmatisme, abduktion (Charles Sanders Peirce), business models (Alexander Osterwalder), open innovation (Henry Chesbrough og Prahalad & Krishnan), og netværksgenerationen (Don Tapscott).

Jeg har læst så meget om hvordan netværksteorien lærer og arbejder. Det er interessant, da jeg selv hører til den generation, så sideløbende ser jeg på min egen udviklingsproces.

Nu er jeg i gang med forretningsdelen. For mit speciale skal ikke kun redegøre, men komme med nogle anvendelige guidelines med udgangspunkt i business model frameworket.

Jeg glæder mig til at dele mine indsigter her på bloggen.

Design thinkning som metode

Jeg bruger Alexander Osterwalders “The Business Model Generation” som framework i mit speciale. Bogen er akademisk, men sat kreativt op, så man får lyst til at læse den. Der tegnes og fortælles, opsættes faktabokse mv.

Derfor har det hele tiden været min idé, at det ikke kun er indholdet i mit speciale der skal formidles, men også formen. De fleste studerende gør det ikke; det er nok noget med, at det tager for meget tid.

Apropos tid. Jeg følger jo også faget Design of Business IT her sideløbende med at jeg skriver speciale. Jeg indrømmer gerne, at det trækker tænder ud at tage et fag sideløbende med specialet, men så må jeg til gengæld tænke over, hvordan jeg får nytte af den viden, jeg erhverver mig gennem faget, så det ikke helt er spildt. I faget har vi hørt meget om metoden Design Thinking, som er rimelig hot lige for tiden. Og vi har haft om prototyping de sidste par gange.

Nu er jeg ikke ligefrem typen, der sidder og leger med modellervoks, men jeg tænkte, at jeg lige kunne tegne og fortælle for at skabe overblik over mit speciale, inspireret af Osterwalders formidlingstilgang. Og det synes jeg så er lykkedes ganske fremragende. Jeg finder gennem tegningen og opstillingen af brikkerne ud af, hvad der mangler, hvad der kan skæres fra og tilføjes. Billedet forestiller et A4 ark som jeg har skåret ud i små bidder og nøjsommeligt tegnet på.

Hvis man prøver at arbejde med Design Thinking som metode, finder man ud af, at den kreative tilgang kan fremprovokere nye idéer og tanker gennem fornemmelser, tvivl, ledetråde, metaforer mv. Mit speciale er pragmatisk, min videnskabelige tilgang er phronesis (practical wisdom, Flyvbjerg: 2005) og min slutningsform er abduktiv.

Den klogeste mand, der kan sige noget om denne tilgang er Charles Sanders Peirce, som en amerikansk filosof, pragmatiker og semiotiker, der har arbejdet meget med tegnteori. Det han har lavet er meget abstrakt (og jeg håber virkelig ikke, jeg bliver spurgt til eksamen), men jeg tænker, at tegnteorien også er udtryk for, at man kan kommunikere videnskab på flere forskellige planer. Ikke kun gennem ord, men også symboler, og derigennem opdage nye, ukendte sammenhænge. Det er abduktion, og når man skal arbejde med innovation, er det den abduktive tænkning, man tager i brug.

Så nu har jeg en masse fine små papirbidder. Jeg vil helt sikkert gemme dem og flytte rundt på dem, hvis jeg mangler inspiration. Og mangler jeg overspringshandlinger, kan jeg skaffe farveblyanter og gøre dem pænere. F.eks. kan jeg lave små gyldne stjerner, der symboliserer værdi, og placere dem rundt omkring – og det hele kan bruges til at formidle specialet grafisk. Og så kunne det være, jeg kunne bruge metoden i mit videre arbejdsliv. Nu har jeg jo arbejdet som journalist nogle år, og det er præcis den tilgang, jeg altid har brugt – bare uden at sætte ord på det eller at tegne processen.

Digitalisering, disruptive teknologier og det, der for alvor rykker

Det er dejligt, at specialet for alvor er på skinner. Jeg checkede ind på IT universitetet i går – til en omgang speciale bootcamp torsdag, fredag, lørdag og søndag. Skønt at få lov til at arbejde gennem!

Jeg har foretaget 2 interviews denne uge. Det ene interview med Allan Kjær Sørensen, rektor på Ørestad Gymnasium. Inden da fik jeg en rundtur af Claus, der ikke blot er min bi-vejleder, men også underviser i Multimedier på OEG.

Ørestad Gymnasium er Danmarks første digitale gymnasium. Alle lærere og personalet har arbejdet mod digitaliseringen i flere år. 2012 er året hvor det er lykkedes. Gymnasiet har stadig en bogkælder, og der er stadig samarbejde med forlagene. Nu har gymnasiet stillet krav om at stort alt undervisningsmaterialet skal være digitalt – og jeg skal så undersøge, hvordan det forholder sig for forlagenes vedkommende. Det virkelig interessante er gymnasiets digitale bogkælder – som ligger oppe i skyen. Sammen med alt indholdet fra Google Apps, som er det delingsværktøj, som de bruger lige nu. Det er ikke perfekt, men det fungerer. Og Allan er mere end klar på at eksperimentere med de nye former.

Han sagde også noget, som er almen dannelse på E-business herude på ITU:

IT er ikke noget, som en isoleret IT-afdeling skal afgøre. IT er en ledelsesbeslutning, da IT er meget tæt forbundet med performance, værdier og strategi. Meget interessant – for det er jo nok ikke noget, der er slået gennem mange steder i erhvervslivet. Se fx Rokokopostens ironiseren her.

Alt ovenstående bekræfter mig i, at der sker rigtig mange ting indenfor digital læring. Der er mange tanker og overvejelser, og alle er i gang med at se på, hvordan fremtiden ser ud – også lærernes uddannelseskonstruktion er under overvejelse. Som jeg ser det, er det ikke så meget hardware (computere og tablets) der ikke er i orden. “Problemet” ligger snarere hos software og administrationssystemer som fx Learning Management Systems, som er ERP-systemernes didaktiske “fætter”, hvis jeg selv skal formulere det med mine egne ord. Alle IT systemerne skal kunne “snakke” sammen, være brugervenligt, fleksibelt og passe til formålet. Og indholdet skal matche. Og der er tilsyneladende ingen, der har fundet de vises sten endnu.

Jeg har også interviewet Nicolaj Nielsen, der er investor indenfor IT og biotech. Han var knap så begejstret – for som jeg opfattede det, har han endnu ikke set noget, der kunne byde på den helt rigtige wow-faktor. Jeg nævnte en række IT-startups for ham, men der var ikke noget, der rykkede for hans vedkommende. Det er jo også fint, for der skal flere vinkler på sagen (gammel journalist-lærdom) men jeg vil alligevel overveje, om jeg kunne finde flere investorer at perspektivere med. Og så har han alligevel ret – grunden til hans manglende begejstring er, tror jeg, at hele området stadig er under transformation, og han er ikke så meget inde i området – det var jeg heller ikke, da jeg startede. Der er endnu ikke nogen, der har fundet det, som for alvor rykker.

Og det er jo så her, at min casevirksomhed, Meebook, kommer ind i billedet, som et bud på potentialet, hvad der kunne være. Nu tror jeg, at jeg er ved at være klar til at skrive baggrunden for specialet – med alle de oplysninger, jeg er nået frem til, og så skal jeg i gang med kernen i selve specialet: Det forretningsmæssige aspekt.

Jeg skal se på Meebooks business model, og hvordan de gennem business model innovation kan være med til at skabe disruptive forandringer i hele økosystemet indenfor læring, læringsmaterialer, IT-platforme, virksomheder og uddannelsessystemet, så wow-faktoren kan ses.

Tada!

Fordi jeg er sådan en hardcore digital type, er det faktisk første gang jeg ser specialet på papir. 46 sider nu. Jeg skal aflevere om under 2 måneder, og derfor skal jeg faktisk have noget nogenlunde færdigt om cirka en måned. Så der er gang i den fra nu af – og jeg har masser med til vejledersamtale på CBS i morgen. De bliver også sjovere og sjovere, samtalerne, fordi der er mere at sparre om.

I fuld gang med empiri

På onsdag skal jeg interviewe Allan, der er Ørestad Gymnasiums rektor om digital læring, innovation og fremtidsperspektiver. Glæder mig, og er helt duperet over at han havde tid til mig og mit speciale – han er en af de mest efterspurgte folk i gymnasiesektoren og Ørestad bliver besøgt af mange internationale pga. visionerne og arkitekturen.

Men det kan jo være, at min vejleder Claus har haft en finger med i spillet – han underviser nemlig derude på Ørestad Gymnasium og har en af gymnasiets to iPad forsøgsklasser. Så inden interviewet får jeg en guidet rundtur, og det bliver spændende at gå op og ned af alle de flotte trapper!

Jeg er ved at få flere af mine interviewaftaler på plads.

Onsdag har jeg også et telefoninterview med Nicolaj, der investerer i iværksætter-virksomheder indenfor IT og bioteknologi  for at høre lidt nærmere omkring hvad en investor tænker, når han investerer i IT projekter – og i særledeshed, hvis det handler om digital læring.

Ugen efter igen har jeg så en aftale med Kasper, der er IT-didaktisk konsulent hos UCC, og som kan sige noget om, hvad der sker indenfor digital læring.

Så mangler jeg lige at interviewe en repræsentant fra et bogforlag der laver undervisningsbøger, der gør sig nogle tanker omkring digitaliseringen.

Og så mangler jeg endelig Jesper og Nanna, der er medstiftere af Meebook indenfor hhv. den pædagogiske/IT-didaktiske del og den tekniske del – herunder design og brugervenlighed.

Håber alle kan stille op relativt hurtigt, da det jo tager lidt tid at transskribere, og jeg skulle gerne være i gang med analysen senest ultimo oktober, så det ikke ender med, at jeg printer ud samme dag som jeg afleverer. Det ville jeg og mine nerver slet, slet ikke kunne holde til.

Dagens skimmelæsning

I dag har jeg kastet mig over en stak publikationer fra DI – Dansk Industri – som jeg har fået fra Camilla, en af de andre fra mit hold, som skrev speciale om noget inden for det offentligt-private samarbejde.

Publikationerne er alle sammen holdt i et relativt letlæseligt dansk, og i papirform, så jeg har rigtig streget ud der hvor jeg har fundet interessante oplysninger. Det er DI’s globaliseringsredegørelse 2012, Offentlig-privat samarbejde redegørelse 2011, En 2020-plan med ambitioner – fordi Danmark skal vinde, Ledelse og Innovationskultur, Digital Dagsorden for Danmark og Beredskab af viden og teknologi.

Alle materialer er ikke ligefrem teori eller akademia, og afsenderen er en interesseorganisation for erhvervslivet, men publikationerne har givet mig mange gode baggrundsoplysninger om danske forhold, hvordan Danmark klarer sig indenfor innovation og globalisering.

Mine nøgleord er jo business model innovation, værdiskabelse, den digitale læring og så har jeg fremtidsperspektivet og “The Big Picture” brillerne på. Og så er meget af det jeg har fundet allerede understøttet af diverse teorier jeg har haft fat i, blandt andet af Prahalad & Krishnan.

Så jeg synes bestemt at i dag har været en god, ganske produktiv dag – mest på læsefronten. I morgen vil jeg begynde at forberede mig til næste uges interviews med en investor samt en “kunde” – rektor for en af Danmarks mest fremadsynede, innovative gymnasier. Jeg glæder mig!

Salg af e-bøger boomer

Gennem denne artikel fandt jeg dette billede, sakset herfra og med den oprindelige kilde her – en keynote fra september 2012, der viser, hvor eksplosivt salget af e-bøger hos Amazon er foregået. Jeg synes det er temmelig interessant, for det kan være med til at indikere hvor vi er på vej hen.

Jeg har researchet rundt omkring på nettet, og det er ganske tydeligt at se, at hele læringsbranchen (skoler og lærere) er på jagt efter nye metoder, der fungerer sammen med digitaliseringen. Er analogt bedre end digitalt? Eller omvendt? Eller er løsningen en hybrid? Hvad skal man vælge imellem? Hvordan deler man filer mest effektivt?

Forvirringen er temmelig omfattende. Der er flere spørgsmål end svar.

Og hvordan håndterer leverandørerne af undervisningsmaterialer (bl.a. de danske forlag) digitaliseringen i form af e-bøger? Spørgsmålet er hvordan det digitale fungerer i forhold til det analoge, det klassisk papirbaserede. Hvilke fordele og ulemper er der?

Hvor bevæger pengene sig hen? Bliver det musikbranchen, telebranchen og mediebranchen om igen? Og hvordan er det for forbrugeren i sidste ende – er det ham, eller hende, der får alle fordelene?

Der er rigtig mange spørgsmål. Ingen er kommet med svaret endnu. Hverken dem der udbyder materialer eller dem, der forbruger materialer. Om man så er offentlig kunde (en skole) eller privatperson.

Dette speciales fokus er på udbydersiden – altså virksomheder, der leverer til undervisningsbranchen. Eller virksomheder, der leverer til det offentlige. B2G hedder det. Jeg tænker, at udbyderne har en vigtig rolle at spille i forhold til at definere fremtiden. Derfor er mit fokus virksomhederne – ikke mindst fordi jeg læser E-business. Jeg er også nødt til at holde fokus, for ellers kan man meget let drukne i informationsstrømmen.

Personligt, altså som den enkelte forbruger i det store billede, har jeg ret meget af min specialelitteratur på min iPad. Men jeg er også studerende på IT Universitetet. Så jeg burde af natur være mere fremme i skoene end den gængse forbruger. Jeg har som specialestuderende ingen lærer, der vælger materiale til mig. Så jeg kan sige, hvad der passer mig. Jeg har valgt e-materialer, fordi det er nemt og hurtigt at få fat i de nyeste materialer fra udlandet. Ulempen er helt klart fraværet af følelsen af at kunne overtegne mit materiale med tuscher og kuglepenne. Der er kun en lille prisforskel i forhold til papirbøger, men jeg har ikke tid til at vente på dem. Men det er vigtigere for mig at være opdateret på det nyeste. Informationer bliver i dag meget hurtigt forældede.

Og sådan kunne man diskutere frem og tilbage. Men det er i hvert fald interessant at se, hvor vildt salget på e-bøger er steget hos Amazon. Der er ingen tvivl om, at der er ved at ske noget.

Bloginspiration

Gør dine og vores børn klar til morgendagen. Dette er titlen på Soulaima Gouranis nyeste blogindlæg på Amino, hvor hun kommer med mange interessante betragtninger om konkurrencedygtigheden, skolesystemet i andre lande, børn og unge og hvad de skal kunne for at blive fremtidens vindere. Om vidensdeling, netværk, læring og at klare sig i en verden, hvor morgendagen er en helt anden end dagen i dag. Det er interessant læsning og der er fine kommentarer at finde nede i bunden. Der er rigtig meget inspiration at hente til dette speciale: Om hvordan vi klarer os i konkurrencen med de meget store lande, om hvordan viden forandrer sig hurtigere end nogensinde og hvordan vi ruster os til fremtiden. Og så lidt om danskernes konkurrencefordel: At vi er dygtige til gruppearbejde, at vi deler opgaver og noter. At vi ser det som en forædling af vores viden at drøfte vores resultater med hinanden.

Farvel til E-læring

Det er længe siden, jeg har opdateret denne specialeblog. Men jeg er i fuld gang. Allerførste tiltag er, at jeg skal opdatere mit speciale til version 7.0.

Her er den afgørende forskel, at jeg helt har fået aflivet begrebet E-læring. At sætte E- foran noget som prefix er lidt underligt. Det er også derfor, at jeg har haft så svært ved at finde informationer om E-læring. For det bruger man ikke rigtig mere.

Prefix’et E- er et produkt af den naturlige, men måske ikke altid helt så realistiske begejstring, der ofte følger i kølvandet på en helt ny teknologi.

Til sammenligning E-læser man jo ikke, man læser bare. Om mediet så er en E-bog eller en helt almindelig, gammeldags bog lavet af papir. Der er naturligvis en stor fysisk forskel mellem en bog og en E-bog. Men handlingen er stadig den samme. Derfor E-lærer man ikke, man lærer bare. Slet og ret. Der er naturligvis en fysisk forskel på om man lærer med analoge eller digitale læremidler.

Derfor vil jeg fremadrettet bruge ordet digital læring frem for E-læring. Vi holder dog fast i business models – og tilføjer dette besnærende ord: Innovation.